Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/481

Denne siden er ikke korrekturlest


468 NORDLANDS Amt Herredets f jorde er tidligere omtalt (bind I, pag. 327). Havne for smaafartøier er der paa østsiden af He.sjeholmen. Man maa ankre nær pynten af-holmen paa omtrent 6 m. vand. Ved Aanes er havn. Grunden er brat afgaaende. Her findes fortøiningsringe. L Ved Mo er udlagt moringsbøie. Længden af kystkonturen er ca. 47.5 km. Kysterne er for det meste tilgjængelige med baad. Selve kysten er ikke steil, omend de omgivende fjelde tildels er høie. Fra bunden af Ranenfjorden strækker Mo herred sig i syd- østlig og østlig retning lige til grændsen. I dalførerne bestaar jordbunden vistnok dels af skarp, mager sandjord, men ogsaa for en stor del af stærkt ler- og muldholdige jordarter. Jordsmonnet er i det hele sand, ler, aur og myr, mest skarp jord. Der er god jord paa kalkunderlag. Langs sjøen er der endel god jord. Jordsmonnet er drivende, saa det vokser fort. Man har bøstet fuldmodent korn paa 8 uger paa Skonseng. Den dyrkede jord ligger langs fjorden og i dalførerne. Paa nordsiden af Ranen langs kysten er ikke lidet dyrket mark, og her er bebyggelsen tættest om Ytteren og Altergaardene. Nord for Lille Alteren er dyrkede strøg om Lille Alterelveu og Stillbækkens øvre løb. Omkring Mo er endel dyrket mark. “ Langs Ranens sydside er ikke lidet dyrket jord; men bebyg- ningen her er mere spredt end langs nordkysten. Tættest er be- bygningen omkring ])als-elven-s munding. Langs Ranenelven er der store dyrkede strøg. Gaardene ligger ofte i mindre klynger; i den øverste del er de mere spredt. Toeraaens dalføre er noksaa godt opdyrket i det nedre strøg fra Nedre Grubben. Langs Dalselvens nedre strøg er ganske godt dyrket. I Plur(Ialen ligger omtrent alle gaardene et stykke op i dal- siden. Mellem Plura og Tveraaen i en linje fra gaarden Ildgrubbeu ved Tveraaen til Fagerdalen i Plurdalen er ikke ubetydelig dyrket jord. g l Grønj)elddalen er flere steder godt dyrket jord, især om- kring L‘illeaaen og Kobbervaselven. Røvasdalen er delvis opdyrket fra Store Røvatn og nedover. Langs Langvatns nordre bred og langs Glaamaaga er dyrkede strækninger. - Ellers er der ryddet og dyrket omkring gaardene i enkelte smaadale.