Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/487

Denne siden er ikke korrekturlest


474 - NORDLANDS AM’l’. hvor de er meget bløde, især omkring Stortjern og Kjærtjern. Fra Kvitsteindalen fortsætter myreme langs østsiden af Kalvatn, langs nedre løb af Heinbergelven. Paa østsiden af Lil1e“Kalvatn bruges myrerne til slaatteland. - Øst for Bæveraaen, syd for V‘irvatn og langs sydsiden af 1S’let- j)eldet ved rigsgrændsen er store myrer, der er temmelig bløde, men dog farbare. W Store myrstrækninger er der i d-alsænkningen øst om And- -fjeldene. I strøget om Blerekvøtn og paa Blerekelvens sydside er der store myrer, om Jordbækvatn og nord for dette er der temmelig myr- lændt. En stor myr ligger paa Messingaagas vestside nogle kilo- meter fra udløbet i Ranene1ven. Strøget mellem Messingaagas nedre løb og Ranenelven i øst er ogsaa temmelig myrlændt. - I Bjellaadalen er noksaa myrlændt, ligeledes i endel af Tesp- dalen-, især øst for Storklumpen og langs skraaningen af Tesp- fjeldets søndre del. Lange S1ormdabselven fra et stykke nedenfor sammenløbet med Lille Stormda1saaga er større myrstrækninger, der er ufar- bare, ligesaa er større myrer om Slaataaga ufarbare. Nord for Sibmaelvens udløb i Stormdalen er ogsaa store myrer. I Blakkaadalm er 1lere steder myr, der dog ikke er af stor udstrækning Ved Blakkaagas udløb i Røvasaaen er større myrer henimod Lille Røvasaaen. Myrlændt er strøget syd for Soljîjeldet mellem Langvasaaga og Ranenelven i retning af Ilhullet. RisJ?jeldet mellem Langvatn, Langvasaaga og Ranenelven er myrlændt, ligeledes de øvre strøg af fjeldene mellem Nordranens indre strøg og Langvatn. Dalbundeu i flere af dalførerne paa Langvatns nordside er delvis myrlændte, saaledes Bjørnaadalen, dalen vest for Reingardsli- vatn og Ravnaagdalen. Glaamaagas dalføre er delvis myrlændt fra sammenløbet med Tveraaga til udløbet i Langvatn. Disse store myrer er kun undtagelsesvis dyrkbare. Ved gaarden Grubben, 3 km. fra Mo i Brennaasen og i den søndre kant af bygden, er der dyrkbare myrer, om de end ikke er store, Gode multemyrer er der flere steder i Mo herred; saale- des er strøget om Umbugten og Kvitsteindalen rigt paa multer. I gode aar høstes multer, der sælges paa Mo. Multehøsten slaar ofte feil. Der er saa mange indflyttede foll(, saa det meste be- nyttes i bygden, og det er forholdsvis lidet, som sælges. Torvmyrer er ikke drevet; kun undtagelsesvis er der for-