Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/494

mo HERRED. 481 til Fiskkjøn efter omgivende bergarters streg og fald. Fore- komsten, som optræder i ka1ksten, er en blanding af magnetkis og kobberkis med lidt Zinkblende og blyglands og med horn- blende, kvarts, kalkspat og granat. Mægtigheden er variabel, ligetil 6 m. Malmen danner større linser vekslende med fattigere partier. Forekomsten optræder ved Malmhaug, Sæterdal, Fi8kYý6Il-li og andre steder. Kalk.s-ten gaar i en bred Zone efter Dunderlandsdalens dal- bund, fra Dunderland gaard til Ørtvatu og forbi Vesteraali; den optræder ved Bjarnaa og G“rønli i Røvasdalen samt langs hele nordsiden af Langvatn (Fuglvik) ; og fra Dunderland gaard strækker den sig nordøst i Dunderlandsda1en, forbi Messingsletten og Bjellaanes og videre op Tespdalen og Rundtudalen. Dunderlandsdalens kalksten er oftest graa og noget forurenset med kvarts, glimmer og klorit. “ Paa enkelte steder, f. eks. i nærheden af Nævernes k(1pel og ved opgangen til Fuglvik paa nordsiden af Langvatn, er der en finkrystallinsk. dolomitisk kalksten af hvid farve med svagt graa eller gul farvetone. Snehvid dolomitmarmor forekommer i Rund- tudalen ovenfor Bje1laanes, ca. 1O km. nordøst for Dunderland gaard, desuden ved Storvolden- (Vallen) og ved Krokstrand, begge øverst i Dunderlandsdalen. Det store kalklag fra Dunderland gaard forbi malmfe1terne ved Strandjordaali, Lilleaali og Kvanvatn til nordsiden af Ørvatn har op for Dunderland gaard en mægtighed af 1000 m. Ved Lilleaalien, 5 km. fra Dunderland gaard, er mægtigheden 30O m., heri indbefattet l5 m. jernglimmerskifer og 10 m. glimmerskifer; ved Eiteraaen, 8 km. fra Dunderland gaard, omkring 300 m., ved Kvanvafn, endnu 2 km. længer mod sydvest og vestsydvest, er mægtigheden nogle hundrede m., og op for Tørbækmo er mæg- tigheden sunket ned til omkring 50 m., men vokser op for Vesteraali til 15O m. Det store kalklag syd for Ørtvatn er omkring 7OO m. mægtigt Grytsten skal, efter H. C. St*rðm, findes Ve mil vest for Ytteren og forarbeidedes til kakke1ovne, mr og gravstene. Asbest og talk angives at forekomme paa Statens gaarde .4vadal, Berget og Fiskkjønmo. De er ikke blevet benyttet. I Heinberget, øverst i Grønfjelddalen, er der brynestensbrud, og i glimmerskiferen ved Storli og i ør-Weldet i Ranen forekom- mer himmelblaa cyanit. Paa gaarden Steinneset er der, efter Kraft, en mineralsk kilde af meget jern- og vitriolholdigt vand, der udvæ1der af en som et krater i det mindre dannet aabning af fast, brun jern- okker. 31 - Nordlands amt I1I.