Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/495

Denne siden er ikke korrekturlest


482 NORDLANI)S A1æ1T. Husflid og industri. Der sælges baade, aarer, øse- kar m. v. Der er flere haandværkere, men husfliden gaar tilbage paa grund af bergværksdriften. Baadbyggeri er en vigtig næringsvei. Noget egentligt anlæg for baadbyggeri findes ikke, da baad- byggeriet drives som smaaindustri eller husflidsarbeide. Baadbygniugeu i Mo herred er tidligere omtalt (bind II, pag. 187). “ - Staten eier Renden sagbrug, og desuden er der flere mindre sagbrug. Videre er der Luneng mølle. Mo herred havde i 1905 29 landhandlere. De vigtigste handelssteder angives at være: Mo, Stor.forshei, Baasmo, Guldsmedvik og Ytteren. Baasmo handel-9forening begyndte i 1901 og havde i 1905 105 medlemmer og en Omsætning af 265 O0O kr. Der er en indskrænket ølret. Samlet udbytte af fiskerierne i Mo herred angives saaledes: 1902. 1903. 19o-1. 1905. 19oe. Kr. Kr. Ex. Hr. Kr. Fedsildflske .... 3 O00 15 000 17 5OO - 7 500 Laks- og sjøørretfiske l 7 120 100 200 4O0 Andre fiskerier . . - - 3 4O0 95O 80O Tilsammen 3Ol7 1512O 21000 1l50 87O0 Mo anløbes flere gange ugentlig af postskibe og af godsrute- skibe af det Nordenfjeldske og Bergenske dampskibsselskab. Ved lokalrute staar Mo herred i forbindelse med Sandnes- sjøen og fjordstrøgene udenfor Ranen. - Anløbssteder i lokalruten er Sk;jaanes, Mo, Baa-sum og Guld- smedviken. Postaabnerier er der i Mo, Dæmderlandsdalen, Ytteren, Baasmoen, Sh;jaanes,e Skonseng samt i Guldsmedv-iken og Storj’orsh-eien. Tol-dstation er Baas“moen. Der er telegraf- og rigstelefonstation paa Mo, op- synsstation med telegramekspedition paa Eiteraaen, ri gstelefon- s tati on paa Skjaanes og private tel efon stationer paa Baas- moen, Enge, Elvebakken, Løkberg, Mo, Reuelbruget, Sagbakken, Selfors, Skonseng, Stor.forsheúm og Ytteren. Bebygningen ligger ved kysten og i de større dalfører. Tæt er bebygningen paa Mo strande-ted, hvor der i 1900 var 43 beboede huse med 297 beboere. u