Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/504

Denne siden er ikke korrekturlest


H0 1IERRED. 491 skrives Hol-, idet det vel hænger saamen med .hol, fordybet, og hola, udgrave, udhule. Stilvasstrand ligger ved elven Plura, som her har lidet fald. Dertil sigter vel navnet. JOrdbruen. Jordbru, som ellers ogsaa kan bruges om kavle- broer over myrer, synes i Helgeland særlig at bruges om steder, hvor vandløb gaar under jorden; deraf ogsaa elvenavne som Jord- bruelven og lignende. Denne betydning maa ordet ogsaa have i dette navn; gaarden ligger nemlig ligeoverfor udløbet af en elv, som paa et langt stykke gaar under jorden og først kommer frem igjen lige ved udløbet. Rørapet, af rap, glidning, skred. Der skal være et sandrap af rødagtig sand paa stedet. Plurheien. Gaarden ligger ved elven Plura, hvorefter den har navn. Ældre former af gaardnavnet kunde tyde paa, at den oprindelige form af elvenavnet har været Prula. Isaafald er det maaske beslægtet med svensk dialektord pruttla, at koge stærkt, koge op, og tysk prudeln og kunde betyde «den sydende». Kvanbæklien. Kvanbækken er navn paa en bæk, og navnet kommer af plantenavnet hvǫnn, kvanne. Bjurbækken er dannet af bjórr, bæver. Stupj’orsmoen. Stupfors maa vel være at forstaa om en stupende .brat fos. Stupforsen er en fos i Ranenelven. Dunderland søndre. Navnet er vel af sen oprindelse og er vel at henføre til det nyere ord dundra, at du1:dre, drønne; det kunde tænkes, at fosser tildels har givet anledning til navnet. Her er det sandsynligt, at det er fosser i Ranenelven, som har givet anledning til navnet. Nordre Dunderland ligger omtrent ligeoverfor paa den anden side af elven. - Messingsletten. Gaardens navn er vel ligesom elvens afiedet af Messingen, som efter kartet er navn paa et fjeld i nærheden. Dette har vel neppe noget at gjøre med messing som navn paa et metal. Maaske er fjeldnavnet her egentlig Meisingen, som kunde hænge sammen med meiss, vidjekurv til at bære i, som ligger til grund for mange navne. Stor-mdalsheien ligger ved Ranenelven nær udløbet af den store tverelv Stormdalselven fra Stormdalen. Eiteraaen kommer af eitr og betegner den kolde elv; den ligger ved en elv af samme navn, som her kommer ud i Ranen- elven efter paa et længere stykke at have gaaet under jorden. Storeheien. Første led kommer af Storea, en evje i elven, af ea, i Vefsen ia, = ida, evje, hvirvelstrøm. StorJ’orsheien; her er en fos i Ranenelven, som kaldes Storforsen. Kvitingan. Sidste led er her vist eng, og navnet kunde da formodes at sigte til rigdom paa hvide blomster.