Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/506

Denne siden er ikke korrekturlest


no HERRED. 493 Ytteren. Navnet maa hænge sammen med ýtri, ydre. Det synes mu1igt, at man i dette navn har en sammensætning med -vin, saa at det er de‘t samme navn som Yttri i Lyster og i Jostedalen, oprindelig Ytrin. Enge, gammelt navn Engjar, flertal af eng, eng. Hagasletten, af hagi, indhegnet jordstykke, havnegang, og slætt, sideform af sláttr, slaatteland, slaateng. Baasnes kaldes Baasmoen, rimeligvis gammelt navn Botnsnes. Neset stikker ud foran den inderste vik af Ranenfjorden, som optager hovede1ven. - Laukberg, gammelt navn Laukaberg, kommer af laukr, løg, hvorved maa tænkes paa vildtvoksende løgarter; det betyder altsaa et berg, hvor saadanne planter vokser. Alferen, store. Det er tænkeligt, at gaardens navn er afledet af et gammelt navn paa Alterelven, da man ogsaa ellers finder spor til et elvenavn af stammen alpt-, svane. For.s-moen har navn efter en fos i Alterelven. B-usteraaen er egentlig elvenavn. Mulig af bust, burst, som plantenayn (fingræs). Umbugten er en fjeldstue ved en mod nord udskydende bugt af Umavatn, som ellers ligger indenfor Sveriges gi-ændser og har afløb gjennem Umeå. 0ldfund: Stenalder . . , l Yngre jernalder . . . l Sum 2 Fra Stenalderen er et f-und fra Ytteren: et stort, smukt dolkeblad af flint. Fra yngre jernalder er i Mo herred fundet et ki1eformet økseb1ad af firkantet tversnit. Paa tunet foran Langfjeldgaardene ligger en stor, rundagtig, næsten jordfast sten, som giver en dump metalklang, naar man slaar paa den med en anden sten eller med en hammer. I gamle dage har overtro knyttet sig til den, og der gaar sagn ’om, at en stor skat skal være nedgravet under den. Mo kirke er en korskirke af tømmer,A opført 1803, med 660 siddepladse. I 186O blev den ikke ubetydelig udvidet der- ved, at det vestre kors blev forlænget. Altertavlen er husflids- arbeide i bygden, arbeidet paa F agermo af Jens Pedersen Fagermo. Mo kirke nævnes ikke i reformatsen. Den havde en tid