Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/511

498 NORDLANDS Amt dene i den søndre og østre del er a1per med tinder og rygge mellem tinderne. I den nordre del, nord for Kvina, er fjeldene lavere og mang- ler udprægede toppe, men de har ofte eteile etyrtninger og flaug mod dalens og tildels mod kyeterne. Lange disse er der ofte en liden fod af dyrkbart jordemon med spredt bebygning. Sydlig er faetlandet delt ved foreænkningen over Silavaagen, Silavatn og Pollskaret. Dalen fra Silavaagen om Silavatn og op i PoIlskaret er mel- lem Silavaagen og Silavatn bred og svagt stigende til Silavatn; dalbunden stiger 26 m. paa 2.7 km. Dalbunden er i den øvre halvdel myrlændt. Nær Silavaagen ligger 3 gaarde Silen. Jorde- monnet er aur og 1er. Ved Silavatn er hovedretningen vest til øet. DaIeiderne er eteile helt til vandet. ’ Fra Si1avatn etiger dalen nordøstlig, først svagtheldende, senere brat et etykke, hvorpaa den kniber sig mere eammen, og stigningen bliver atter mindre steil. Dalen benævnes her Poll- skaret, og høieste punkt paa grændsen af Neene ligger 390 m. o. h. Bunden er meget ujevn. Landet søndenfor og østenfor Silavatne daler en lang, forholdsvis smal fjeldryg, som fra Spirbækken til Poll- skaret danner grændsen mod Neene. Sydveetlig ligger Bren-s“eljjeldet, 681 m. høit, med jevn top- flade med mindre emaatoppe, men med steile etyrtninger mod nord og eyd; østlig ligger en række tinder som Smalt-ind, 799 m., Breitind, 942 m., Tortenviktind, 1020 m., llOølkaagtind, 974 m., og Polltind, 1015 m. Skr-aaningen er steil med flaug og styrtninger mod de botn- formede sider. Lange hele tinderækken er ekraaningerne mod vest og.nord oftest ubestigelige. Det skal dog kunne gaa an at komme op mellem SmaItind og Breitind og paa et enkelt sted vest for Polltind. Betydelige ur-er ligger ved Silavaagen og Silavatn og i for- dybningen mellem Breitind og Polltind. Nordveet for Silavaagen og SiIavatn ligger flere tinderækker; den nordligste er høiest. Paa kartet er diese tinder kaldt Silatinderne, men dette fælles- navn bruges ikke af beboerne, som vil kalde dem Hauglandstin- derne efter gaarden Haugland ved Aldereundet. Tinder i dette strøg med særskilt navn er: Sfordalstind, 813 m., Elvastind, 836 m., Nonstind, trigonometriek punkt, 951 m., og Middagstinden, 924 m.