Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/512

Denne siden er ikke korrekturlest


Lune HERREn. 499 Nord for Stordalstind er en botn, hvori Stordalsvøtn ligger. Paa den ryg,- der omgiver botnen, ligger foruden Stordalstind ogsaa Nonstind og Elvastind. Tinderne har steilo styrtninger mod nord og syd; de er besteget langs ryggene, men da disse ofte er smale med mindre knæk samt braastup til begge sider, er bestigningen ikke uden fare. Nord for.Middagstind og Nonstind er to grydeformede eller botnformede fordybninger uden nogen indsjø i bunden, idet af- 1øbet gaar under jorden. “ Stordalstinden kan let bestiges fra syd, vanskeligere fra nord; østskraaningerne danner styrtninger. Øst for Stordalstinden ligger en række mindre udprægede toppe, hvis høieste punkt er Boga]Heldet, 493 m., med steile, til- dels ubestigelige skraaninger mod øst. Øst for Svartvatn--Vasvatn og nord for Si1avatn med Pollskaret ligger Almnestinden, 892 m.; mod sydvest gaar der en skarp ryg. Sydskraaningen mod Silavatn er meget brat med braastup, flaug og afsatser. Skraaningerne mod Svartvatn, der ligger i en botn, er af samme natur. “ Fjeldsiderne mod Silavatn og Svartvatn er græsklædte næ- sten tiltops. Ur forekommer i større masser paa østsiden af Bogafjeld og ved Svartvatn. Fra Bratlandsgaardene ved Aldersund fører sydover i retning mod Silavatns vestre del en forsænkning, hvis østside dannes af Vastind-Almnestinds høie skraaninger. I bunden af denne for- sænkning ligger Vasva1t-n og Svartvafn. Nord for Almnestind og sydøst for Vasvatn ligger den mæg- tige Vastind, 1008 m. Den øverste top er noget knppelformet; den kan bestiges fra sydøst. Mod nordøst er stup mod Kvan- dalsvøtn. Paa østsiden af disse vande ligger de maleriske tinder, St“randtinderne; den høieste naar 1 169 m. De tre nord for denne liggende høieste tinder er 107l, 1075 og 1094 m. høie. Rundt Kvandalsvøtn fra Vastind til Strandtind gaar en større botn med takket, skarp kam. Fra Aldersundet hæver sig sydøst for gaardene Lien steilt et knippe af tinder, Liatinderne, som er vilde, forrevne og tak- kede. Den høieste er 935 m. Paa sydvestre tind er der flere «jætter», opstaaende høie klippeblokke eller stene, der fra sundet ser ud som menneskelignende væsener og som dyr paa toppen. Fjeldsiden længere nede er glat og afpoleret mod sundet. Her gaar ofte sne-skred. In1ellem .tinderne er mod nordøst en botn. Fra Olviken ved Aldersundet gaar en dal over til Dalbotn ved Sørfjorden. Det midtre strøg optages af 0lvikvatn, 63 m. o. h.