Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/520

- LURØ I-IERRED. 507 Vest for Moflaget ligger Lunderøen, gjennemskaaret af lange, smale valer; der er 2 gaar-de. Arealet er 1.18 km.2 Videre vest ligger den opsplittede ‘S‘venningen med l gaard og 3 pladse, 2.29 km.2 stor. Den nordligste østre ø i gruppen er Oddøen med 2 pladse. Vest for Buøen ligger Røseen med Røsøtangen, 4.2 km. lang; den er smal og ubeboet. Ulvøen, 0.74 km.’, har 1 gaard og I plads. Slaatterøen har 1 gaard, Sillerøerne, Fanøerne, Tranøen, Valøen med mange flere øer. Flere af de mindre øer. foruden de nævnte, er beboede. ’ Vestligst i Lu“rø herred ligger Lovunden med Lovundværet og andre øer. Lovunden har en mærkelig form, der straks falder i øinene; ved sin høide og steile styrtni11g skiller den sig fra sine omgivelser. LovundJffeldet stiger brat op fra havet til en høide af 619 m. Lovunden er 2.5 km. fra øst til vest og ca. 2.2 km. fra nord til syd, arealet er 4.82 km.9 I den nordøstre del er endel dyrkbart land, hvor der ligger 8 gaarde og lige- saa mange pladse. Lovundj)eldet falder steilt af til alle sider og danner mange steder styrtninger og flaug. Fjeldet kan bestiges paa flere steder; men kun 2 tilgange er nogenlunde rimelige. Den ene fører fra Lovundgaardene gjennem Naavaskaret og opad den saakaldte «Bringebærli». Den første del, til 800 m. o. h., er tung og be- sværlig, da her er steilt. Senere er opstigningen forholdsvis Iet. Den anden vei fører gjennem et af de trange, dybe gjel paa sydsiden, hvilket kaldes Kalvedalen. Ogsaa ad denne vei er ad- komsten besværlig, til man kommer op paa Kalvdalsakslen, 24O m.Wo. h. Da der kun er farbart paa bestemte steder ad disse veie, og da der ofte kommer taage, bør man have kjendtmand med. Fra toppen af Lovundfjeldet er en usædvanlig vid og pragt- fuld udsigt. Uden kikkert kan man i klart veir se hele kysten fra Værø og Røst i nord (omtrent 110 km.) og til Torghatten i syd (omtrent l00 km.). Rundt omkring og dybt under ligger Helgelandskystens vrimmel af øer og skjær, mod øst er fast- landets rækker af tinder og toppe af forskjellig form og farve- tone, og mod vest ligger det blaanende hav. Fjeldets nordskraaning dannes af Lundeur(m, en stor-stenet ur, der har sit navn efter sine vingede beboere, lunderne, der hækker her i utallige mængder. Lunden hækker nu intet andet sted paa Helgelandskysten end paa Lovunden. Lunde- uren naar med steil skraaning op til 3Z4 af fjeldets høide; oven- for er det styrtbrat. Fjeldet er bevokset med græs eller mos eller dækket af ur. Den øvre, fladere del af fjeldet er græsbe- vokset og er beitemark for smaafæet. - Øst for Lovundfjeldet og skilt fra dette ved det dybe, trange