Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/528

LURø I-IERRED. 5I5 Husdyrhold samt fjærkræ i Lurø herred: 19oo. 1s9o. Heste ....... 89 10O Storfæ . . l 159 I 228 Faar . . 1 365 2201 Gjc1;c1 . . “ B . 94 Svin . . 35 1l Rensdyr . . 600 Høne . . I 088 766 Ænder ....... 13 - Foruden hø benyttes lyng, skav, tang og tare, fiskehoveder, andet fiskeaffald og sild til kreaturfoder. Paa Lovunden er fodringen bedre end ellers, men renslig- heden er ikke stor, og der er usunde og daarlige fjøse, og besæt- ningerne er pjuskede og utrivelige. Kvæget i Lurø herred er dels blandingskvæg, dels stedegent. Faarene slippes paa fastlandet ofte uden tilsyn i fjeldene om sommeren og i skjærgaarden paa smaaøerne. De bliver ofte gaaende paa samme holme, efterat hvert straa er fortæret. Ofte mangler de ogsaa vand. Et sted gaar faarene ude hele vinteren. Lurø og Trænen havde i 1905 2 meierier: Aldersun- dets meieri fra 1898 og Konsvik meieri fra 1898, begge eies af me1keleverandørerne. I 1905 indveiedes 204 465 kg. melk, deraf blev kjærnet 8113 kg. smør. Den skummede melk leveres tiIbage. Meierierne sysselsætter 2 mænd og 2 kvinder. AJdersundets meieri drives med damp og Konsvil( meieri med haandkraft. Salg af melk har ingen betydning. Der sælges noget smør, kjed og kvæg. Skog. Lurø herred er skogfattigt. Naaleskog er der ikke i Lurø herred, om end enkelte naaletræer vokser ved Inderelven, om Kvinvat“n og ved Vasbotn. I Lurø vokser mest birk, men tillige lidt rogn, asp og selje. Skogen er bedst paa fastlandet, men ogsaa her er træerne noksaa smaavoksne. Paa øerne er kun kratskog. Skog af nogen udstrækning og med træer af lidt større dimensioner er der om Silavam, om Vasvatn-Svartv(1-tn, om Dalbotn, nord for Kv‘invatn og enkelte steder i Inderdalen. “ Enkelte gaarde i Lurø herred har skog nok til brænde, men ellers maa ved og træmateria1er kjøbes fra Ranen eller Vefsen. De øer i Lurø herred, hvor der vokser lidt skog, er: Alde- ren, Lurøen, 0nøen, Nesøen og lidt paa Lovunden.