Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/529

Denne siden er ikke korrekturlest


516 NORDLANDS Amt Paa Buøen, Strømmøen og Ulvøen i Solvær findes endel smaat krat. B Paa fastlandet og de indre, større øer- iLurø herred eri my- rerne næsten overalt spor af ældre naaleskog,- med træer med ganske store dimensioner. . Paa Lovunden og ’ deromkring driver næsten hvert aar meget vraggods iland, oftest tømmerstokke, skibsdele, tønder og andet flydende materiale af enhver slags. Finderen faar en tredjedel til halvpa1-ten af det fundne. Der driver ofte saa meget tømmer iland, at folk har brænde i aarevis. Til brændsel bruges torv. Midde1prisen i 1905 pr. favn birkeved var 13 kr. og for gran 10 kr. Midde1prisen pr. tylvt bygningstømmer 1O alen 6 til 8“ top var 24 kr. Paa fastlandet i Lurø herred er der myrer omkring Inder- elven (øst for Konsvik), om Skolva-tn og Hopaengbækken. P Samt1ige myrer i Lurø herred er farbare i den tørre aarstid. Myren om Skolvatn og Hopaengbækken anvendes som slaatteland og til beitning. My1-en om Inderelven kunde maaske udtappes. I det indre af Alder-en er en myr-strækning, 2.4 km. lang fra nord til syd og 800 til 900 m. bred. Myren er meget blød. Paa St-igen er ikke ubetyde1ige myrstrækninger i lange, smale strim1er og struper. Flere af disse kan dyrkes. Ogsaa paa Lurøen er saadanne myrstrimler i søndre del af øen og nord for kirken og ligesaa paa den østre del af ()nøen. Indre Kvarø er temmelig myrlændt. - Hele den østre del af Hestmandø har myr og tuet mark. Østre del af Nesøen er temmelig myrlændt; ogsaa her ligger myrerne i lange, smale strimler. I Solvær, især paa Buøen og Svenningen, samt paa Lovunden er lignende smale myrstrækninger. Paa fastlandet og flere af øerne i Lurø herred er gode multemyrer. Paa øerne herjer nordenvinden, og kun i de færreste aar giver multerne afkastning. Der sælges ikke multer udenfor distriktet. I dette skogfattige herred har torvmyrerne stort værd; torv bruges til brænde i stor udstrækning; paa øerne er torven næsten det eneste brændemateriale. Ogsaa paa fast1andet benyttes endel torv. Som regel er der noksaa god tilgang paa torv, undtagen paa enkelte myrfattige øer. Saadanne øer faar lidt efter lidt et trist udseende, fordi torven flaaes af, saa fjeldet tilslut ligger bart i