Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/536

LURØ HERRED. 523 2 husmandspladse. Navnet kommer maaske af mandsti1navnet toddi, eller 1ste led kan være þorn, stammeordet til þymir, tjørn, tornebusk. “ - Tormes, gaards-nr. 47, brugs-nr. 2, af skyld 3.10 mark, har 3 husmandspladse samt et bosted. Indre Kvarøen, gaards-nr. 49, med 4 brugsnummere, er post- station og telefonstation, dampskibsanløbssted for Bergenske og Nordenfjeldske hurtigruter, rute I og II, og Saltens og Helge1ands dampskibsselskab. Her afholdes aarligt handelsstevne. Kvarøen, ytre. 1ste led i navnet kan være k“varde, i Nord- land kvare, i betydningen brem, kant. Gaards-nr. 49, brugs-nr. 1, af skyld 5.01 mark, har 3 husmandspladse. Efter 4 persoulister havde de tilsammen udsæd i l900: 2.50 hl. byg, O.50 hl. havre, 2 hl. havre til grønfoder, 10 kg. græsfrø og 21hl. poteter. l5 ar brugt til turnips; 5 ar have anvendt til kjøkkenhavevækster. Husdyrhold: I hest, 15 kjør, 5 ungfæ, 3 kalve, l8 faar, 3 svin og 23 høns. Der var 2 arbeidskjærrer og 1 slaa- og meiemaskine. Hestmoen. Gaarden ligger paa Hestmandøen; fjeldet kaldes Hæssmonkallen, paa karterne I-Iestmanden. Fjeldnavnet Hestmanden (som i sig selv er et besynderligt ord) og ønavnet Hestmandøen er uden tviv1 af forholdsvis nyere oprindelse og ligesom gaard- navnet Hestmoen opstaaet ved forvanskning af et oprindeligt navn paa øen. Muligt dette kan have været Hesfmund. Den nuværende udtaleform af ønavnet, Hæssmoen, har ikke noget med ordet mo at gjøre. Om 1ste led virkelig er Hest-, som i tilfælde maa være det oprindelige navn paa fjeldet, er maaske mindre sikkert, skjønt det vel er sandsynligt En parallel til, dette navn med hensyn til sidste led har man i Teksmoen, Melø, med ønavnet Teksmona. Gaards-nr. 5O, bruge-nr. 1, af skyld 7.11 mark, har 6 husmands- pladse. Gaardbrugerens udsæd i 19O0 var: 2.5 hl. byg, 1.5 hl. havre, 15 hl. poteter og 12 kg. græsfrø. 2 ar have, deraf 1 ar anvendt til kjøkkenhavevækster. Husdyrhold: 4 heste, l0 kjør, 1 okse, I ungfæ, 2 kalve, 2 faar, l svin og 8 hens. Der var 3 arbeids- kjærren Nesøen, søndre. Øen har vel navn af de flere fremstikkende nes paa den. Gaards-nr. 51, bruge-nr. 1, af skyld 4 mark, har 8 husmandspladse. Efter gaardbrugerens personliste var paa gaarden udsædeni 1900: 1 hl. byg, I hl. havre og 19 hl. poteter. 0.38 ar brugt til kaalrabi; 1.5O ar have, deraf O.10 ar anvendt til kjøkkenhavevækster. Husdyrhold: 2 heste, 1l kjør, 2 ungfæ, 3 kalve, 48 faar og 12 høns. Der var 1 arbeidskjærre. Nesøen, søndre, gaards-nr. 51, bruge-nr. 2, af skyld 3.7O mark, har ialt 9 husmandspladse. Personlister for 2 gaardbrugere paa Syd- Nesø, bruge-nr. 2, angiver udsæden i 1900 til: 4.5O hl. byg og 15.50 hl. poteter. 1.20 ar brugt til andre rodfrugter og kaa1rabi og 0.03