Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/541

528 NORDLANDS Au-r. I(m.9 Lille Lammøen . . - . O.2 Store Lammøen . . . O.2 “ Søndre Sandøen . . . O.2 Nordre Sandøen. . . O.2 F orvær .... . O.4 Marøen . . . . 0.3 Store Rosøen. . . O.2 395 smaaøer . . .... 7.2 Tilsammen 17.4 Trænen herred, der, som nævnt, bestaar af øer og holmer, ligger vest1ig ud for Hestmanden omkring polarcirkelen. Fra Hestmanden er det 3O km. ud til Husøen paa Trænen, fra Lurø kirke er det ca. 34 km., og fra nærmeste fastland paa grændsen mellem Lurø og Rødø er det 4O km. Den høie Trænstav og de nærliggende høider med sine særegne former sees i lang afstand og er let kjende1ige sjømærker. Herredets øer ligger i det hele med retning fra sydvest mod nordøst. Øerne og øgruppernes navne er: Husøen og vest for den ‘S‘anna; det er de to store øer; nord for Sanna ligger øgruppen Sannavær, øst for Sannavær Tørvær, nordvest for Tørvær Arvær, østlig for Arvær Dørvær og nordlig for Dørvær Selvær. Husøen er lav; det høieste punkt naar 45 m. o. h., men Trænen herred har mærkelige fjeldformer paa Sanna. De høieste toppe paa øen Sanna er fra nord til syd Træn- staven, Nøva, Breitinden, llfiaatinden, G-ompen og Gjia. Trænstaven stiger som en stav eller et taarn fra havet til en høide af 338 m. Fra øst fortoner den sig som formen af en bispehue. Lange fjeldfoden ligger stenurer og klippeblokke. Paa sydsiden er fjeldet overmaade steilt. Fra nordvestsiden er Træn- staven bestigelig, men ikke let. Den blev besteget første gang 1877 af Anton Andersen. Siden har flere besteget Trænstaven. Nøva eller Naava, ogsaa kaldet Ií)eldmanden, er en smal, skarpegget top, som kan bestiges fra østsiden gjennem den trange forsænkning, som skiller Trænstaven fra det sydligere større land paa Sanna. Denne isolerede top har en høide af 108 m. og be- nævnes ofte Lilt-Staven Breitinden er 275 m., ligger lidt sydlig for Trænstaven og fortoner sig fra øst som et bryst med bryst- vorte. 2lfiaatind, 3OO m., betyder den smækre tind. Kirkjjeld, 178 m., har navn af den hule, som ligger ved foden og kaldes Kirkhelleren; sydligere følger Gompen, 245 m, som har navn af sin form, der minder om en bagdel. Gjia, l61 m., ligger syd-