Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/544

Denne siden er ikke korrekturlest


TR)ENEN 1-1EaH1:-:1). 53-1 Udsæd i Trænen herred i 1900: Byg ........ . 8 bl. Havre . . . 1 » Blandkorn . ...... 3 » Ialt kornsæd 12 hl. Poteter . . ..... 199 » Andre rodfrugter end poteter dyrkes ikke. Intet areal var anvendt til have. Der var 1 slaa- og meiemaskine og 6 tohju1ede arbeidsvogne. Som det sees, saaes lidt byg og en smule havre. Der avles poteter nok til øernes beboere. Ag1-ene ligger flekkevis; noget samlet større opdyrket areal kan der ikke godt være. Af nyland er i senere tid kun lidet opbrudt. Foruden den dyrkede mark er paa forskjellige øer ikke saa lidet jordsmon i Trænen herred, som kunde oparbeides. Saadanne steder er Valløen, Skarvøen, Bøkøen, Torvøen, Store og Lille Tørv(Brø, flere steder paa Sanna og Husøen i Ti-ænen, samt paa Røsøerne, Varøen, Buøen og Aarøen i Sølvær. De fleste holmer og øer i Trænen herred udnyttes til beite for smaafæ; paa de større øer findes udmærkede havnegange for kjør og heste Der er havnegange for sauer, og disse gaar til- dels ude om vinteren. Paa enkelte øer er der ikke saa lidet græs. Paa Røs- øerne i Baasan er der saa meget græs, at 8 mand behøver 5 dage for at slaa det. Kreaturhold samt fjærkræ i Trænen herred: 1900. 1890. Heste . . . . . . 5 5 Storfæ . . . 177 159 Faar . . . . 444 533 Gjeter . . - 3 Svin . . . 4 - Høns ........ 9O I 13 Kvæget er det almindelige nordlandskvæg. Kjø1-ene er ofte smaa og kantede. Fædriften har været forsømt paa Trænen; der er smaa, trange og mørke fjøs, der er knapt vinterfoder, Og kreatn1-erne gaar ude døgnet rundt fra tidlig om vaaren til sent paa høsten. Det er nu blevet almindeligt at opføre sommerfjøs, naar kreaturerne beiter paa andre øer end den, hvor eieren bor. Til sommerfjøs baade for storfæet og smaafæet bruges paa Sanna