Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/550

Denne siden er ikke korrekturlest


TRÆNEN HERBEn. 537 som har 3 brugere, nemlig 2 selveiere og 1 leilænding. Navnet Dørvær findes neppe andensteds. 1ste led er maaske dyrgja, i Nordland derja, fremstrømning, stim af fisk; muligens ogsaa dorg, fiskesnøre. Kunde vel og tænkes at komme af oldnorsk dyrr, dør, der ogsaa bruges om mundingen af en fjord, og have hensyn enten til de trange fjordaabninger eller sund mellem øerne eller til den hule, som man kan se gjennem som gjennem en dør (se bind I, pag. 208 og 209). Udsæd i 1900: 2 hl. blandkorn og 12 bl. poteter. Husdyrhold: 1 hest, l1 kjør, 1 okse, 2 ungfæ l kalv, 42 faar og l0 høns. Under gaarden hører 3 hus- mandspladse med jord. Selvær, gaards-nr. 8, er delt i 2 selveierbrug, bruge-nr. 1, Selvær, søndre, af skyld 3.32 mark, og bruge-nr. 2, Selvær, nordre, af skyld 3.33 mark. Navnet kommer af selr, sæl. Udsædi 1900: 1 hl. byg, 1 hl. blandkorn, O.2O hl. havre til grønfoder, 19 hl. poteter, 0.50 kg. græsfrø. Husdyrhold: 2 heste, 15 kjør, 3 ungfæ, 3 kalve, 54 .faar, 4 svin og 23 høns. Der var 3 ar- beidskjærrer. 3 husmandspladse ligger under begge brug. Paa den hele gaard Selvær, af skyld 6.65 mark, var udsæden i 1900: l bl. byg, l hl. blandkorn, O.2O hl. havre til grønfoder, 26.5 hl. poteter1og 0.5 kg. græsfrø. Husdyrhold: 2 heste, 21 kjør, 3 ungfæ, 3 kalve, 7O faar, 4 svin og 23 høns. Der var 3 arbeidskjærrer. Selvær er poststation og dampskibsanløbssted. Søholmm, ikke Sjøbolm, thi navnet betyder Sydholmen, ligger ude i havet, 8 km. sydvest for Husøen. Her ligger Trænen fyr. Havet kan staa frygtelig paa her. Den 22de januar 1901 gik havet ei alene tversover den 9.4 m. høie ø, men i den høie kuppel paa fyrtaarnet, 376 m. o. h., slog sjøen en hule i jerntaget som før omtalt (bind I, pag. 292). Trænen herreds 8 gaarde har 33 særskilt skyldsatte jord- brug, enkelte med flere end l bruger; det er dels selveierbrug, dels leilændingsbrug og bygse1brug. Under gaardene ligger 6 husmandspladse med jord og 29 andre husmandspladse . Trænen kirke er en korskirke af tømmer, opført 1773, med 200 siddepladse. - þridna kirhja eller þffðnu kirk:ja var Trænen kirkes gamle navn. Kirken nævnes i-reformatsen som et korshus under Rødø præstegjeld. Den lille korskirke har i den senere tid undergaaet mange forandringer. Kun altertavlen, prækestolen og lysekronen er minder fra gamle dage. Altertavlen har 2 over hinanden staaende malerier. Det