Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/560

Denne siden er ikke korrekturlest

Høne HERREn. 547 holmen, Lyngholmen, Kvalholmen; øst for nordenden Valøen; ved vestkysten ligger Hansøm med I plads, samt Finperøen. Rangs“undøen sydvest for Renga har sin største længde fra nordøst til sydvest, er 4.2 km. lang, 3 km. bred, 7.79 km.9 stor; den har temmelig jevn kystkontur. Paa Rangsundøen ligger Midtre Rangsundtuva, 262 m., Nordre Rangsundtuva, 126 m., og Breivik- tind, 232 m. Rangsundøens nordøstre del har lave smaaaaser med myrlænde imellem. Nær vestkysten ligger gaardene Bang- sund og Breiviken. Paa østre side er 3 gaarde Haakaringen, og desuden er der paa øen nogle pladse. Vest for Rangsundøen ligger flere øer, saaledes Bjørnen, en serpentinkuppe med 2 pladse, Galgeoen, Hestøen, og vest for disse sidste følger SeLsoen (Lille Selsøen), med handelsstedet og damp- skibsanløbsstedet Selsøvik ved vestkysten mod Selsøviksundet. Selsøen er 0.77 km.2 stor, 2.2 km. lang omtrent fra nord til syd og 0.6 km. bred. Kysten er bugtet. Selsøen har lavere aaser, ingen stort over 30 m.; der er smale strimler dyrket mark imellem. Gjerøen 9.4 km.9 stor, 4.ð km.“’? lang fra nord til syd og 2.6 km. bred, er paa v“estkysten delt af lange vaager som Nordgjerø- vaagen, SørgjerøCaagen og Nordvaagen. Østkysten er mere jevn, men dog bugtet. Nordlig paa øen naar Høgmana 146 m. o. h. Paa den sydøstre del ligger Ejeldet, 1.69 m., hvorfra en smal ryg gaar nordover. Ellers er der paa øen lavere rygge med større og mindre myrstrækninger mellem. Gjerøen har 8 gaarde og lO pladse med ialt 23 beboede huse. Øen bar endel dyrkbar jord. Enkelte steder er lidt krat. Rødøen er 8.39 km.2 stor, 5 km. lang fra nord til syd og 2.8 km. bred; den har en meget indskaa1-et kyst. De største bugter er Selvaagen fra vest, Redøviken fra øst og Høivaagen fra nord. Rødøen er bjergfuld. I dens midtre del ligger Rede- løven, 440 m., trigonometrisk punkt. Fjeldet har, seet sydfra, lighed med en liggende løve, der ser mod vest. Vestre skraa- ning er styrtbrat. Nedenunder dette ligger meget udraset sten. Nordre og østre del af øen er smaakuperet med myrstrækninger mellem fjeldrabberne. Den sydvestre del af øen, der kaldes Buøen, hænger ved et 200 m. bredt eid sammen med selve Rødø. Sydlig paa øen ligger R-øde kirke og præstegaard, og her er for- holdsvis vidtstrakte, dyrkede marker. Øen har endel smaaskog, der ikke er nok til behovet. Den har 11 beboede huse med 92 indbyggere. “ Umiddelbart syd for Rødøen ligger Havnøen og Belgøen, begge beboede. Havnø er dampskibsanløbssted. Flatøen, O.8 km. sydvest for Rødø, er 1.66 km.9 stor, 2.6 km. lang fra øst til vest og 0.9 km. bred; den er forholdsvis lav