Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/563

Denne siden er ikke korrekturlest

55O NORDLANI)S AMT. Valvær er et godt fiskevær. Her er et stort antal rorboder, der benyttes i fisketiden januar til marts. Mest bebygget er Inderøen, der er den største ø i været, samt Skja(cholmen, nord for Inderøen. Inderøen er berglændt, med høieste knaus 54 m. o. h. Ytterøen har I plads; Store Maaøen har flere rorboder. I Valvær fuldendtes l896 en af Staten bygget molo mellem Inderøen og Skjaaholmen, hvorved den før utrygge havn er bleven udmærket god. I Myken og Valvær siges aarlig at opfiskes l à 2 millioner skrei om vinteren. Ogsaa om vaaren foregaar fra begge vær ikke ubetydeligt fiske, ligesom hjemmefiske drives hele aaret med godt udbytte. Skogsholmen, 5.5 km. sydøst for Valvær i Valværfjorden, be- staar af 6 øer; der er l plads. Svinvær, 3 km. nordøst for Rødø, bestaar af 45 øer, hvoraf Svinværøen og Storøen er de største. Svinvæ)-øen er 1.05 km.2 stor, l.7 km. lang fra nordøst til sydvest, 0.9 km. bred og ligger i værets østre del. Den er berg- lændt. Den høieste top er 71 m. Der er endel myrstruper mellem knauserne, 2 gaarde og noget dyrket mark. ‘S‘torøen, O.52 km.2, 11ordvestlig i været, er stærkt kuperet. Østre del er myrlændt; der er meget bugtet kyst. Evær, lige sydvest for Svinvær, bestaar af 44 smaa, ube- boede øer. ()tervær, 2 km. vest for Evær, har 13 øer og l gaard paa den største, midtre ø. Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 115, 116 -128, 129). Det faste fjeld i Rødø herred er dels granit i bænke, dels gneis. Ogsaa den marmorførende glimmerskiferformation optræ- (ler, saaledes paa halvøen mellem Tjongsfjord og Skarsfjord og flere steder. Enkelte felter af serpentin forekommer, saaledes paa Rødø, hvor en del af øen med Rødøløven bestaar af serpentin. Denne har i dagen sin sædvanlige røde farve, og det er denne, som har givet øen og herredet navn. , Herredets vasdrag er tidligere omtalt (bind I, pag. 415 og 457) De elve, som har sine nedslagsdistrikter i Rødø, er: Sør- j)or(lvatns vasdrag, Storvøt))s vasdrag, Gjervalvatns vasdrag, Storvatns vasdrag, Langev(1selven, Leiraaga og Kistenelven. I Rødø herred er 388 vande, heri iberegnet de mange smaa tjern paa øerne.