Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/573

Denne siden er ikke korrekturlest


C 56O NoR1)1.AN1)S AMT. Udsæd og avl pr. maal samt foldighed: Udsæd. Avl. Fol(lighed. Byg . . . 45 l. 2.25 hl. 5 Poteter . . . 3.5 hl. 22.4 » 6.4 Hø . . . 15O kg. Græsfrø saaes ikke. Udsæd og det til have anvendte areal i l900: Hvede ......... l hl. Rug . . . l » Byg . “ . . l59 » Havre . . . 35 » Blandkorn . . . . . 2 » Ialt kornsæd l98 bl. Poteter ......... l454 » Havre til grønfoder .... 39 » Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 63 ar. Areal af have var 64 ar, hvoraf 25 ar anvendtes til kjøkkenhave- vækster. Der var 1O frugttræer i herredet, 2 firhjulede og tospændte arbeidsvogne og 142 tohjulede arbeidskjærrer. Det dyrkede land er af liden udstrækning og ligger næsten udelukkende ved kysten. ’ De større øer i Rede herred har forholdsvis mere dyrkbar jord, og her ligger de største gaarde. Bedst dyrket af øerne er Røde, (5’jerø, Lille Selsøen, Sundøen og Hestmandø. Poteter dyrkes omtrent paa alle gaarde og pladse. Den sandige jord egner sig godt for potetavlen. Poteterne er som regel ikke udsatte for frost. Der dyrkes noget korn paa flere gaarde, byg og lidt havre. Til grønfoder saaes ogsaa havre. I senere tid er kun lidet nyland opbrudt. - Bringebær vokser i adskillig mængde i de indre fjorddistrikter, saaledes i Nordjjor(lbotn. Paa fastlandet er der lidet til dyrkning skikket land; endel 1nyrer paa halvøen nord for Tjongsfjorden kunde dyrkes. Myrerne er her ikke dybe, og der er kalkholdig sandjord under. Kila; myren for eksempel kunde dyrkes, da her kan skaffes af-løb for vand og beliggenheden er lun. Den dyrkede jord paa øerne er oftest sandjord, bestaar tildels af skjælsand. Men her er ogsaa dyrk- bare torvmyrer. Der er endnu hist og her paa øerne jord, der kunde op-