Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/574

Rene HERRE1). . 561 dyrkes, men synderlig udstrækning har den ikke. Noget af det flade land paa Hestmande kunde vistnok dyrkes og nogle myr- strækninger paa Gjereen. Herredsstyrelsen kunde i 1907 ikke opgive værdi af 1 maal jord, omkostninger ved opdyrkning, eller hvor stort areal der lod sig opdyrke. Ved nogen gaarde paa fastlandet og paa de større eer i Rede herred er smaa haveanlæg med buske og blomster samt kjekkenurter. Nogle faa frugttræer er plantet, men de giver ikke frugt. Synderlig indtæ;gt af haverne er der neppe. Hjem-“mehavnegangene er meget forskjellige i Rede. Paa fastlandet findes flere steder gode havnegange, men veien er ofte lang og besværlig. Egentlige fjeldbeiter og beitesmarker er der i fjeldene, men ofte paa steder, der er utilgjængelige for kjer. Paa de mindre eer er havnegangene overalt smaa, oftest rent ud slette. Der er ofte lidet at fiude for dyrene; men enkelte dyr er vante til at friste livet paa saa mange slags foder, saa de finder sig tilrette og bjerger livet, naar kun marken er bar. Fjeldslaatter er der enkelte steder i lierne langs fjordene, og her feres heet hjem i baad. I det hele har dog Rede ikke saa gode fjeldbeiter og fjeld- slaatter med godt og nærende foder som mange andre steder inde i de dybe fjorde og tilfjelds. Den jord, der er lidt terrere og bestaar af skjælsand, benyttes til korn og poteter, hvorfor det mest bliver myrstykkerne, der leverer he. Klimatet erfugtigt, og boet bjerges ofte raat i hus, saa det ofte «brænder» udover hest og vinter. Husdyrhold samt fjærkræ i Rede herred: 1900. 1s90. Heste . . . 96 97 Storfæ . . 1 266 1 218 Faar . . 2 2lO 2 834 Gjeter . . . 179 449 “ Svin . . 38 32 Rensdyr . . . 61 149 Høne . . . l 121 873 Ænder . . -- l0 Gjæs ....... 2 Fædrif-ten er hovednæringsvei, og paa alle gaarde og pladse holdes saavel kjer som sauer. Fodringen er ofte knap, især paa de ytre eer. Foruden be benyttes i Rede herred til kreaturfoder lyng, skav, tang, tare og fiskeaffald samt sild. 36 - Nordlands amt III.