Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/575

Denne siden er ikke korrekturlest


562 , NORDLANDS AMT. Sæterbrug er der kun fra et par gaarde: Sper-stad sæter ved I-IelIvatn og Strømdals sæter i øvre del af Strømdalen (Østerda1en). Fjøsene i Rede herred er ofte smaa og trange, mange steder næsten mørke. Paa fastlandet slippes faarene om sommeren ofte uden tilsyn. I skjærgaarden sættes de ud paa smaaøerne. Enkelte steder gaar faarene ude hele vinteren. e Der er schäferi paa Gjerø i Rødø, til hvilketi 1903 kjøbtes 76 sauer og 4 saubukke fra Skotland; herfra spredes gode avlsdyr over amtet. Rede havde i 1905 et meier-i, Selsø meieri fra 1899, eiet af melkeleverandørerne. Der indveiedes i 1905 24 492 kg. melk, hvoraf der kjærnedes 80O kg. smør. Den skummede melk leve- redes tilbage. Meieriet sysselsatte 1 kvinde. Maskinerne drives med haandkraft. Salg af melk er ikke af betydning; der sælges kvæg og faar, og lidt kjød, smer og uld. Rede herred er fattigt paa skog. Lange fastlandet-s kyster og lavt nede i dalene er lidt løvskog, birk, blandet med rogn, asp og selje. Naaleskog er der ikke; paa halvøen mellem Tjongs- fjord og Skarsfjord, i Melfjordbotn og omkring Sø1-fjorden sees furu hist og her i levskogen. Træerne er næsten overalt smaavoksne og kan kun anvendes til brænde. Ved maa tildels kjøbes fra andre distrikter, ligesaa tømmer til bygninger og andet trævirke. Øerne i Rede herred er endnu karrigere udst“yrede med skog end fastlandet. Lidt kratskog er der paa Rødø, Gjerø og Nesø, ellers er øerne snaue. Der bruges en del torv til brændsel. Herredet kjeber meget næver, bark og tjære. Middelprisen i 1905 var pr. favn birkeved 13 kr. og for or 1O kr. Paa halvøen mellem Tjongsfjord og Skarsfjord er der store m y re r, som Kúamyren, ]blløkmy)-en og Botnan. De er som regel farbare i den tørre aarstid, men mange steder temmelig bløde. Kun enkelte steder, for eksempel iKila- myren, er foretaget endel afgrøftning. Myrerne her kunde af- grøftes til beitesmarker og slaatteland. De anvendes ogsaa nu til slaatteland. Ellers er fastlandet ikke synderlig myrlændt; myrer er der om Breivikvatn, i Memordalen, Reppaelvdalen, i Øster- dalen (Strømdalen og fortsættelse), videre i SIrømdalens nedre del om Ris(Ialselven, øst for Sperstad, syd for Buviken og flere steder.