Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/585

Denne siden er ikke korrekturlest


572 NORDLANDS AMT. vatn. Ordet er vel det-i skriftsproget brugte fremmedord blok-, anvendt som fjeldnavn, klippeblok, stenblok. . Bjerga, sandsynlig oprindelig Bjargir, flertal af bjǫrg. K)etvik er vel egentlig et elvenavn Kjetta. Det maa afledes af kǫttr, kat. Det maa have tilhørt den aa, der fra Kjettavatu gaar ud i en bugt af Tjongsfjorden. Udenfor bugten findes Kjetnes og Kjetholmen. Reppen er uden tvivl oprindelig navn paa den aa, som fra -Reppa- vatn løber ud forbi gaarden i bugten Reppa. Aarnes, mulig af fuglenavnet ǫm, eller 1ste led kan være orr‘i, aarhane, som findes brugt som mandstilnavn, og som nu i Helgeland skal udtales ørre. Gaarden ligger paa et høit nes, som falder brat af mod fjorden. Vaage, gammelt navn Vágar, af v(igr, vaag, ligger ved en inde1ukket, forgrenet bugt. Sleipnes. Navnet indeholder formodentlig et elvenavn Sleipa, som vel er beslægtet med sleipa, at glide, og oldnorsk sleipr g1at. Der løber en liden aa forbi gaarden. Se“ines. 1“ste led kan være seiðr, sei. Udenfor gaarden skal være en bekjendt seigrund. Otervær, sammensat med dyrenavnet otr. Et andet Otervær, som er ubeboet, findes længere vestlig i herredet. Myken, er nu navn paa 2 øgrupper, Indre og Ytre Myken, ytterst ud mod havet, men oprindelig vel paa den største af øerne. Synes at maatte være ordet mykr, myki, møg, som findes i adskillige gaardnavne, uden at det er let i de enkelte tilfælde at bestemme betydningsforholdet. Særlig kan maaske sammen- lignes det som navn paa skjær, især paa Østlandet hyppige Møkkelasset (Møkkelassene). Navnet kan mulig have hensyn til affald efter sjøfugle. - Valvær. 1ste led er var-ða, varde. Paa en af øerne er der en fjeldknaus med en varde eller et sjømærke. Gjesøen, gammelt navn maaske Geitisøy, sammensat med mandsnavnet Geitir. Høivaagen ligger paa Rødøen ved en fra nord dybt indskjæ- rende„vik. Høi- er maaske høy, hø. - Rødøen er nu præstegaard. Gjerøhavn ligger paa en tæt ind til Gjerøen liggende ø, som er adskilt fra denne ved en dyb vaag, som efter kartet kaldes Gjømma. Dette er vel et til gjøyme, gjemmested, svarende hun- kjønsord, sigtende til va-agens skjulthed. i Ringen. Navnet tilhører uden tvivl den ø, hvorpaa gaardene ligger. Kartets skrivemaade, Renga, er vel den retteste: Man kunde tænke paa stammen (v)rang-, hvoraf Rangsund er dannet