Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/586

RØDØ HERRED. 578 0ldfund: Stenalder . . . . 2 Ældre jernalder . . 2 Yngre jernalder . . . 4 Sum 8 Fra stenalderen er fra Vaage i Rede herred fund af en steneks. - . Paa Hang er fundet et stykke af en slibesten for sten- redskaber. Ved Bjerga er fundet 3 broncekjedler i en skogmo. De yngre jernaldersfund er ubetydelige; dog kan nævnes et fund fra Selsøen, hvor der i en haug fandtes underpladen af en oval spænde, en eks, to skiferbryne1- og et fiskesænke af klæbersten. Ved Hang er i en gravhaug med gravkammer fundet en eks og et bryne. N ord for præstegaarden i et skar staar en oventil spids sten, 1.80 m. hei, ca. 2 m. i omkreds, dels tre-, dels firkantet tversnit. 15O skridt fra den er en rundhaug. ’ Ved Nedre Valle er en bautesten, 1.3O m. hei, 4O og 22 cm. bred og tyk; tæt ved er 8 runde gravhauge. Kraft omtaler, at der i Rede i nærheden af præstegaardens huse er en haug, kaldet Thorshaug, hvor man formoder, at det hos Snorre omtalte Thors tempel har staaet, og søndenfor gaar- den staar Rede kirke. Rede kirke er en korskirke af tømmer, opført 1885, med 700 siddepladse. Rede kirke er opført i henhold til kgl. resolution af 3dje mai 1884, omtrent efter samme plan som den, hvorefter Stamnes kirke er opført, (hvilken kirke saavel ved sin skjenne form og sit smagfulde udstyr som ved sin soliditet har tiltrukket sig op- mærksomhed» . Det er en korskirke af tømmer med brudte indre vægge, hvorved den har 16 vægge foruden indgangs- og sakristitilbyg- ningerne; der er taarn midt paa taget; den blev indviet 3lte august 1885. Den gamle kirke, der sandsynligvis var bygget i midten af det 17de aarhundrede, var en liden tømmerkirke i korsform. Kirken var sognekirke allerede i middelalderen. “ I erstatning af fisketiendefondet faar Rede sognepræst 30O kr. aarlig og Rede kirke 420 kr. foruden et tillæg.