Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/592

Denne siden er ikke korrekturlest


MELØ I-IERRED. - 579 omtrent 2 km. syd for fjorden; dens nederste del ligger omtrent 10O m. o. h. Fonndalen gjennemstrømmes af elven fra bræen; dalen er noget myrlændt. I bunden og paa dalsiderne er græs og mos, og de lavere skraaninger har noget løvskog og krat. “ Fra bunden af Holandsfjorden gaar en kort dal op til Engen- bræen, hvis nordre del gaar ned til 10 m. o. h. i en afstand af 800 m. fra sjøen. Her er ogsaa i dalbunden og paa dalsiden noget løvskog og krat og græs og mos paa de lavere skraaninger indtil 350 m. o. h. Dalbunden, som nu er omtrent l km. lang, var i sin tid, omkring l723, fyldt af bræen, som skal have øde- lagt gaarden Storsteinøren. Der fortælles, at i begyndelsen af det 19de aarhundrede, omkring 1803, fyldte bræen dalen helt ud til fjorden. Svartisen og de her nævnte bræer, Fonndalsbræen og Engen- bræen, er tidligere omtalte (bind I, pag. 119--125). Øst for Engenbræen paa sydsiden af Nordfjorden ligger Helgeland-sbukken, 1454 m., Lille Fo)mtPind, 1266 m., og .]uret, 1 179 m. Der er talrige smaabotner mod vest og nord i disse fjelde, der ligger paa kanten af Svartisen. Fra bunden af Nordfjorden gaar en dal op mod Svartisen. Det er en sækkedal med bratte sider og svære høider omkring. De lavere, jevnere dele har noget løvskog og krat. I den øverste del opunder Svartisen mellem Røsttind, 1l35 m., og Frukosttind, 12l5 m., er dalen brat og lidet tilgjængelig. Halvøen mellem Holandsfjord med Nord- fjorden og Bjærangfjorden med Bjærangdalen har længderetning fra vest til øst, og høiderne tiltager østover, til fjeldet dækkes af Svartisen. Fra fjorden og et stykke opover er lidt løvkrat flere steder, men ikke paa det søndre afheld mod Nordfjordens munding. Vestlig paa halvøen ligger Halsafuva, 523 m.; det er den mest fremtrædende top i den vestlige del af denne strækni11g. Her er fjeldet mere grønklædt og afrundet end det øvrige land. Længere østover bliver fjeldkammene høiere og skarpere og naar nær Svartisen en høide af 1107 m. o. h. Længere øst i bræen naar det faste fjeld enkelte steder op til en høide af 1238 m. o. h. Paa den østre del af halvøen falder fjeldet temmelig steilt ned mod fjordene og dalbunden. Langs kysten og i fjordbunden er endel mer eller mindre spredt bebygning. Bjærangdalen gaar fra bunden af Bjærangfjorden fra vest mod øst op til Svartisen; den er i den østligste del steil og trang, idet den afsluttes som en sækkedal. Den flade dalbu11d er tildels myrlændt, har løvskog og krat, og ligesaa de lavere dele af dal- siderne. Nærmest fjorden er der nogle gaarde.