Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/593

Denne siden er ikke korrekturlest


580 NoH1)1.AN1)S AMT. Landet mellem Bjærangfjorden med Bjærang- dalen i syd og Glaamfjorden i nord er en temmelig lang halvø med retning fra vest til øst, og som i øst ved Svartis- bræen naar op til en høide af over l2O0 m. Fjeldsiderne gaar steilt ned mod fjordene, men enkelte steder er der en spredt be- bygning. Fjeldene paa denne halvø er alle kamme og rygge mel- lem botner. Fra ()saj)eld, 784 m., og østover er fjeldet vildt og kun farbart faa steder. Der er svære urer og steile styrtninger og takkede fjeldkamme. Langs kysten og paa de mere jevnt- skraanende fjeldsider er lidt kratskog, og paa de nede1-ste skraa- ninger, saa langt krattet naar op, er der mos og græs. Østlig for 0safjeld ligger Ol(lratind, 882 m., paa hovedkam- men mellem to botner.. Nordligere paa en af de rygge, som gaar mellem botnerne, ligger I0’eipen, 828 m., og Hesten, 711 m. Op for gaarden Reindalen ligger en svær botn omkring Rein(lalsvatn, og denne botn har større bredde end længde. Længer øst følger Mugskogbotn med Mugskogtind, 962 m., og østlig for den Glemm- steet, 1126 m. Disse to sidste tinder ligger nær mindre bræer, der er nordvestlige udliggere fra Svartisen. Fra bunden af Glaamjjorden gaar et ubeboet, trangt dalføre med steile sider sydøstlig op til Glaamvatn, 509 m. o. h. I denne dal, der ennemstrømmes af Fykanaaga, findes de før omtalte helleristninger af ren og andre dyr (bind II, pag. 783). I dalen ligger Fykanvafn, der optager elven fra SfOrglaamvat“a (se bind I; pag. 418). Paa en strækning af 10 km. mellem Fykanvatn og Storglaamvatn er dalen vild og trang, helt optaget af elveleiet, saa den er ufarbar. Den trange dal fører op til Storglaamvatn, en indsjø, hvis omgivelser er helt arktiske, hvor mindre isfjelde flyder omkring, og hvor bredderne ved vandets østside endnu var dækket af sne den 17de august 1906. Paa den sydvestlige side af Storglaam- vatn gaar 4 bræer fra Svartisen. ud i sjøen; sydlig for vandet ligger Tærskaldjjeld, 923 m. Paa sydøstsiden af vandet kommer 2 bræer ned til 719 og 672 m. o. h., eller til 110 og 63 m. over vandet. Østlig for vandet ligger Glaamaasjjeldet, 1839 m., med smaabræer og steil styrtning ned mod Storglaamvatn. Nord- lig for dette fjeld udmunder Glaamd(1len i Storglaamvatn. Denne dal, der i sin øvre del er fyldt af en bræ fra Svartisen, som her gaar ned til 867 m. o. h., har først retning mod nordnordøst og heier saa mod nordvest ud til Storglaamvatns østside. Paa østsiden af dalen naar Spidstind 1561 m. Denne tind ligger paa en ryg mellem to bræer. Glaamdalen staar der, hvor den bøier mod nordvest, i forbindelse med Graataadalen i Beieren. Paa nord- ostsiden af GIaamdalen ligger Glaamvasj)el(l, 1316 m., paa syd- vestsiden af en bræ paa grændsen mod Beieren, hvilken bræ