Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/596

ME1.ø HEnBE1). 583 599 m. Kunna, ogsaa kaldet Rota, Nordlands Stad, har steile klipper. Med den bagenfor liggende lave landtange faar situa- tionen nogen lighed med den ved Gibraltar. Kunna er før omtalt (bind I, pag. 53). Det har engang været paa tale at gjennemskjære det eid eller den Val, som forbinder Kunna med det øvrige land. Den er imidlertid 3-400 m. bred og væsentlig græsbegroet, saa sjøen ikke til nogen tid gaar over den. Desuden er der paa begge sider meget lang forstrand, især paa den sydlige side, som fal- der tør ved fjære. Det vilde saaledes koste en betydelig sum at gjennemskjære valen, og det vilde vistnok være nødvendigt at gjøre forbygninger udenfor den aabnede rende til beskyttelse af baadene i de aabne bugter. Øern e. Aamnøen, som ligger mellem Skarsfjorden og Melø- fjorden, har alpeformer med tinder, forenede med smale, skarpe rygge og med botner imellem. Kïørhaugvatn, 266 m. o. h., ligger i bunden af en vakker botn. Høiden af de omliggende fjelde er omtrent 600 m. o. h., Heklan 623 m. Vest for Heklan ligger Harfleld, 487 m. Mellem Heklan og Harfjeld, fra gaarden Breivik i syd til gaarden Tind i nord, gaar en dal eller forsænkning, som paa det høieste, der hvor vand- skjellet er, har en myrlændt bund. Skarstinderne længere øst omgiver ogsaa en botn med et lidet tjern i bunden. De nævnte botner er aabne mod nord og har afløb nord- over nedad skraaningen mod fjorden. I fjeldmassen er trange gjel. Fra disse tinder er prægtig udsigt, særlig fra høieste Skars- tind, 644 m.; herfra sees alperne i øst og desuden langt indover Svartisens ryg og ind igjennem den vilde Glaamfjord. Imod nord skimtes Lofotvæggen med Værø og Røst. Mod vest ligger skjærgaarden og lige under den vakre Grønø med furuskog og birk og grønne marker. Bestigningen af Skarstinden er ikke særlig vanskelig; man gaar fra Stavnes forbi Stavnesvatn og videre langs ryggen, der er temmelig skarp. I den østre del af Aamnøen er der lidt løvskog og krat. Fra gaarden Skar-et i syd til gaarden Aamnes i nord, midt paa Aamnøen, gaar en dal om Skarsvatn. Her er lidt løvskog og krat. Grønøen, som er skilt fra Aamnøen ved .4amnessund, er en lav, vakker skiferø med birkeskog. Den naar ikke større haide end 102 m. o. h. Den er noget myr-lændt. Mod nord sees fra Grønø Melø med brat affald mod syd og med en bjergfod. I sydøst sees Svartisen med sprækker i de høitliggende bræer. Desuden sees botner og tinder paa halvøen mellem Glaamfjorden og Bjærangfjorden. Meløen er i den vestre del indtil Melø kirke tildels myr-