Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/602

Denne siden er ikke korrekturlest


MELØ HEnnEn. 589 ligger uden nævneværdig nytte. Arealet af myr gaar op itusender af maal. Hjemmehavnegangene og udslaatterne i Melø herred er som regel nogenlunde tilstrækkelige paa fastlandet og de større øer. Paa de mindre holmer, hvorhen smaafæet slippes om sommeren, er havnen daa1-lig nok. Kreaturhold samt fjærkræ i Melø herred: 1900. 1890 Heste ....... 179 158 Storfæ . . . 1 757 1 848 Faar . . 2 519 3 760 Gjeter . 7 2 266 Svin . . t 1 56 Z 94 Rensdyr . . - 6 Høns . . . 1 920 1 205 .ZEnder ....... - 3 Gjæs ....... -- 2 I Melø er stellet godt paa ‘§1amnes, Gram og enkelte gaarde paa Halsa, medens fjøsstellet oftest ellers ikke er videre rart. Faarene har, som nævnt, gode havnegange paa fastlandet og de større øer; paa de smaa holmer, hvor de s1ippes, har de det ofte knapt Faarene er af den gamle nordlandske race, blandet med cheviot. Melkeproduktionen er i senere aar lidt forøget, men salg af melk har ingen betydning. Der sælges tildels kjør og faar, meget kjed og noget smør. Der er intet meieri i Melø herred. Skog. Løvskog af birk og or, men mest krat, er der paa mange steder i heri-edet, saaledes paa de lavere skraaninger langs Skar-sj)orden, Holandsflorden, Nordj)orden, Bjærangþorden og Bjærang- dalen, Glaamflorden, omkring Selstadvatn, langs Næver-dalens og Spilderdalens skraaninger samt omkring Markvatn og i dalen vest for samme, samt i de søndre og sydøstre afheld af Horntind-- Skraaven og Kunna, ligesom paa de større øer Aamnoen, Meleen, Grønøen, Sfl(jærpa, Mesøen og Teksmona. Birken bliver ikke meget stor. Enkelte steder er der iblandet løvskogen noget furu; men det maa nærmest betegnes som naale- krat. De største dimensioner for birken antages i Melø herred at kunne sættes til 15 a 20 cm. i diameter. Der vokser lidt asp og or. De mindre øer i Melø herred er uden træer. Skogen benyttes til brænde, og der sælges en del fra de gaarde, som har skog, til de øer, som ikke har.