Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/615

Denne siden er ikke korrekturlest


li02 NORDLANDS AMT. mangfoldig formeret sig, hvoraf descendenterne sidder hver paa sin særdeles bondegaard og nærer sig som andre..dog derhos som agtendes bønderfolk. Røshagen. 1ste led er sandsynlig ruð, rydning, sidste led er huyi, indhegnet jordstykke. Gaards-nr. 79 er nu 2 brugsnummere, hvert af skyld l.69 mark. Efter matrikulfortegnelsen var gaardens skyld 3.37 mark; den har 1 husmandsplads. Udsæd i 1900: 2.50 hl. byg og 17 hl. poteter. Husdyrhold: 2 heste, 7 kjør, 1ungfæ. 3 kalve, 21 faar, 3 gjeter, ] svin og l4 høns. Der var 2 ar- beidskjærrer. Mesøen kan mulig være J[eisøy, af m-eiss, vidjekurv. GaardS- nr. 83 er 3 brug, tilsammen af skyld 7.83 mark, med l husmands- plads. Gaards-nr. 83 har efter personlisterne endnu et brugs- nr. 4, Engøsfrand, af skyld O.21 mark, og et brugs-nr. 5, Engøen. af skyld 0.29 mark. Gaardsnummer 83 har derefter en 1natrikul- skyld af 8.33 mark. Paa Mesøen var 3 brugerei 19O0 med samlet udsæd: 5 hl. byg og lå hl. poteter. Husdyrhold: 4 heste (1føl), 15kjør, 1 ungfæ, 26 faar-, 1 svin og l3 hens. Der var 3 arbeidskjærrer. Efter hovedlisten over folkemængden i 19O0 var den hjemmehørende folkemængde paa Mesøen :27 per- soner, paa Valø 8 personer og paa Engøen l6 personer. Den trykte matrikulfortegnelse har 86 gaardsnumn1ere. Per- sonlisterne viser i Melø et gaards-nr. 87 med 1 brugs-nr., Skjæ)y1a, med en matrikulskyld af 0.40 mark og en hjemmehørende folke- mængde af 4 personer. Udsæden var 1.5O hl. poteter og hus- dyrholdet 1 ko og 3 faar. Gamle gaardnavne i Melø herred: Sneen ( 1Snyen) er navn baade paa en øgruppe ude mod havet og paa en enkelt af øerne. Efter formen kan det være ordet snj1ir, sne, nu i Nordland sny; men denne forklaring synes ikke at give nogen passende mening. Øerne er ganske lave. I-Iar;[jeld ligger under et fjeld af samme navn. lste led kunde formodes at være harðr, og navnet kunde isaafald forstaaes i lignende betydning som Hardbakke, en haard og stenet bakke. Kjerhaug. Navnet kan antages at være oprindelig I(ýrhgfa1(), kohoved. Det maa have været noget i stedets situation, som har givet anledning til navnet, maaske et fremspring af fjeldet af eiendommelig form. Stavnes. 1ste led maa her være stafi“, brugt om et langt fremstikkende nes. Skaret, gammelt navn Skarð, skar, ligger ved den søndre ende af en dyb lavning, som gaar tversover Aan1nøen. Hersta(l. Navnet kan muligens være sammensat med mandsnavnet H(lr(‘kr.