Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/618

Denne siden er ikke korrekturlest


MELØ HERRED. 60ð Fra stenalderen er et fund ved Vaatvik. En kniv af skifer 8 cm. 1aî1g med fint sleben eg. I Glaamfjorden nær Fykanaaga i en afstand af omtrent ].5 km. fra fjordbunden forekommer i en høide fra 95 til 14O m. o. h. en række helleristninger, forestillende ren, elg, bjørn og kveite, hvilke ristninger før er omtalt (bind II, pag. 783). Hel1eristninger henføres sædvanlig til broncea1deren. Disse helleristninger er forskjellige fra helleristningerne i det sydlige Norge, hvilke sædvanlig forestiller hjul, kors, fodsaaler og skibe. l)en gruppe helleristninger, hvortil de i Glaamfjorden bører, viser tegning af dyr, og dernæst er de mærkværdige ved sin geografiske udbrede1se, idet de kun kjendes paa strækningen fra Romsdalen til 0foten. Af deslige dyretegninger kjendes i Norge ialt 7 fore- komster og i Sverige 8. Det nordligste sted for disse dyretegninger, SleUorden i Herjangen i Ankenes, 68Û 32‘ n. br., har tegninger af rensdyr, 2O m. o. h. Inderst i Sagflorden ved elven fra nederste Sagvatn paa 67Ó 54‘ n. br., omtrent i høide med vandet eller 44 m. o. h. efter det nye kart, er der to tegninger af ren. Saa følger tegningerne ved Glaamþorden, 66o 47.5‘ n. br. Her er det ren, elg, bjørn og kveite. I Nordre Trondhjen1s amt er der paa sydside11 af Snaasenvatn i Stod herred ved elven Bølas udløb tegning af en ren; den ligger omtrent 64 m. o. h. Saa følger tegningen af to store elger ved gaarden Bar(]al i Beitstaden, om- trent 40 m. o. h., endelig er der sydøst for Hell jernbanestafion i Laanke herred omtrent 30 m. o. h. tegninger af rener. Det sidste og sydligste sted, hvor deslige eller lignende dyretegninger findes i vort 1and, er ved gaarden Ytre Begge i Neset i Romsda1en. Endelig er der i Sverige tre steder med dyretegninger, ved Landverk i Åre Sogn i Jemtland, elg, og tegninger ved G-lösa ved sjøen A1sen i Alsen Sogn i Jemtland og ved Námnjbrs i Ånger- mane1ven nær Å(lals-Leden kirke. Disse steder i Sverige ligger alle tre nogenlunde paa samme bredde som helleristningen ved He1l. Disse he1leristninger danner efter sin udbredelse og efter sin art en gruppe for Sig; ved Bardal er der paa samme fjeld-væg baade sædvanlige he1leristninger og dyreristninger, og disse sidste viser sig da at være ældst. Hvis de sædvanlige hel1eristninger tilhører broncea1deren, maa disse dyretegninger tilhøre en ældre afdeling af broncealderen, eller kanske stenalderen. Af gravfund fra ældre jernalder kan merkes to fra Øl“-9l1iIl(Z. Det ene fund er fra en rund gravhaug -med gravkammer, hvori fandtes 3 urtepotteformede lerkar, 37 perler af glas og l af rav og en ganske liden ring af sølv. Det andet fund er ligeledes fra en rundhaug. Der fandtes 8 mosaikperler, 1 stor perle af glas eller krystal, 25 perler af glas, 1 af rav, en bøilespænde af bronce, en liden remspænde af