Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/78

Denne siden er ikke korrekturlest


.BIN1)A1.EN HEBRE1). 65 gaarden Urvoldviken. Ved en kort strøm staar det i forbindelse med Tosen; det er rigt paa stor ørret og laks. Øvre Skrovodalsvatn, 382 m. o. h., 1.4 km. langt, O.4 km. bredt, optager bunden af botndalen Øvre Skrovodalen; det har steile sider og afløb til Kolsvikbogen. Kvitdalsvatn, 360 m. o. h., 1.1 km. langt, O.4 km. bredt, ligger i den dybe, botnformede dal Kvitdalen. 0mkring vandet er gode fjeldbeiter og renbeiter. Tosdalsvatn ved gaarden Tosdalen ligger i den dybe, trange dal af samme navn; der er lidt skog omkring Høiden over havet er 140 m., største længde er O.9 km. og bredden O.45 km.; det er rigt paa ørret. Det har afløb gjennem Tosdalselven, senere Storelven, til Tosbotn. Øvre Jordbruvatn paa grændsen af Vefsen, 69O m. o. h., er omgivet af snedækkede fjelde, som især paa vestsiden er høie og steile. Paa sydvestsiden ligger Tverfjeld, der sender en isbræ næsten lige ned i vandet. Der ligger ofte is aaret rundt i selve vandet. Vandet er bredest i den nordre del, smalt paa midten. Dets største længde er 3.4 km., største bredde er 0.8 km. Foruden disse større vande er der en mængde mindre vande og tjern i Bindalen herred. Kyst og f jorde. Bindalen herreds fjorde og havne er tid- ligere omtalt i afsnittet om havet og fjordene (bind I, pag. 311). Kystlinjen i Bindalen herreds fast1and er 293 km. lang. Bindalen herred har lange fjorde; hovedfjorden er Bindals- j)orden og dens fortsættelse Tosen. Bindalsfjordens munding syd for Kvaløen kaldes Roingen, og denne fortsætter mod nordøst i Bindalsfjorden, medens en fjord K3ella gaar mod syd. . Strømmen bærer som regel ind i fjordene ved stigende og ud ved faldende sjø. Strømmen i Bindalsfjorden vest for Stavø og Imø er til enhver tid stærk. Kysterne langs de ytre smaa vær og øer er lave, som regel vanskelig tilgjængeIige paa grund af sjøgang og dragsug. Seilads med fartøier i strøget mellem Gimsan, Terjan og Bindalsflesene er vanskelig uden kjendtmand. Havne og ankerpladse. I Otervik paa Roingens syd- side kan til nød ankres for strøm og stille, men der er ingen havn. Paa Austra er noksaa god havn med god bund ved Op- dal. Man ligger bedst mellem skjæret og nøstet paa sydsiden af vaagen. Smaafartøier kan ligge mellem Horsfjordøen og landet, lidt indenfor nøstet, paa 16 m. vand. Strømmen gaar temmelig strid ud og ind sundet, der er grundt og ganske smalt. I Sandviken ved Haalopneset kan man ankre udenfor nøstet “ 5 - Nordlands amt III