Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/80

Denne siden er ikke korrekturlest

BINDALEN HERRED. 67 bunden afgaaende. Dog kan nogle smaafartøier ligge ganske godt i den vestre bugt i læ af odden. Udenfor Vestre Terraak kan ogsaa ankres paa 15 a20 m. vand, men ogsaa her er udgrundt, saa man kommer langt fra land. I bugten paa nordsiden af I(jartøen paa fjordene vestside er udmærket havn med god holdebund. Bedst ligger man øverst i bugten paa 12 a 16 m. vand. Mellem det lille skjær, der er oven-flød ved høivand, kan smaafartøier holde. Forøvrigt kan man ligge i hele mai-tesundet, men vesten- vinden falder haardt. Paa det smaleste er sundet kun 4 m. dybt I bugten ved Mastervik paa sydsiden af Sørfjorden kan smaafartøier til nød tørne. Ved Breivik kan tørnes paa 2O à 3O m. vand. Bedst ligger man under nordre land. Længere inde i Sørfjorden kan ankres ved ()sen udenfor nøstet paa 2O m. vand, ved Aarsanden paa 23 a 30 m. vand og i bunden af Djupo“ikvaagen. Et enkelt lidet fartøi kan ligge vestom Horsbergholmen paa 12 m. vand. Bunden er temmelig afgaaende. Ved bunden af Sørfjorden ligger Simle sagbrug, hvor større fartøier kan laste. De ligger midt i fjorden udenfor bryggen paa 18 a 20 m. vand. Paa Hovøen er god anke1-plads for smaafartøier i Kobbleiet paa øens nordside paa 14 m. vand. Sydvesten tager dog haardt der. I bugten ved Skotnesgaardene er endel udgrundt. Man kan tørne der i godt veir paa 1O m. vand. Mælen er br.1t op; lige indenfor er der kun 2 m. vand. J ordsmonnet er forskjelligt. Paa enkelte steder er der sandjord, saaledes paa samtlige eiendomme langs Bindalsaaen eller i Aabygden. Paa andre steder er sandblandet lerjord almin- de1igst. Hyppig er sandblandet muldjord paa lerundergrund. I lavere niveauer er der ofte skjælsand. Myrjord er der enkelte steder, men dog ikke ofte som undergrund for den opdyrkede jord. Det dyrkede land i Bindalen ligger paa kysten og i dalene. De bedst bebyggede dele af Bindalen herred er halvøen mel- lem ]Oella, BindaL9jjorden og Sarjjorden. Her er ogsaa en stor del af halvøens indre, nord for Bindalseidet, opdyrket Endel myrstrækninger kunde maaske dyrkes, saaledes om So]stad kirke og Holmgaardene. Langs Kjellas bund og vestkyst er bebygningen spredt; enkelte gaarde er større brug, saaledes Horsfjordgaardene. Langs Harangsjjorden, Skotnes(jord og Se([jord er hebygningen