Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/89

Denne siden er ikke korrekturlest


76 NOR1)I.ANI)S AM‘r. Bebygningen ligger mest ved l(ysterne eller i nærheden af disse. Paa Bindalseidet og paa halvøen nordenfor ligger nogle gaarde inde i landet. Ligeledes er der flere gaarde langs Bindalsaaen og etpar ved Aabjørgvatn. I Vasbygden og strøget mellem Storvatns østende og Tosen ligger derhos spredt enkelte gaarde. I Tosdalen ligger fjeldgaarden af samme navn. Øen Øksningen havde i 1900 19 beboede huse med 134 ind- byggere. 9 andre øer har 1l beboede huse med 87 indbyggere Vaaningshusene er almindelig tømrede, ofte i to etager, i anden etage er indrettet et eller to loftværelser. Værelserne i første etage optager gjerne husets hele bredde og har vinduer til alle sider. Til tagtækning benyttes næver; i de indre strøg sees ofte torvtage. I senere tider benyttes ogsaa enkelte steder spaan- tækning. Husene i den indre del af herredet er som regel smaa og tarvelige, ofte forfaldne, især udhusene. Paa de større gaarde er der ofte gode huse, ikke sjelden malte røde eller gule. Nøst og sjøboder er tildels gode og vel vedligeboldte, især i de ytre strøg. Paa de større handelssteder og dampskibsanløbssteder er der store sjøhuse. Bindalen herreds matrikulskyld er 561.86 mark. Herredet har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 102 gaards- nummere med en gjennemsnitssl(yld af 5.5O mark. Ifølge statistiken for 19O0 var herredets gaardsnummere delt i 254 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen, efter opgaverne ved folketællingen 1900, var samlet i 232 selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnit1ige størrelse efter deres matrikulskyld var 2.41 mark. Statistiken har desuden, efter folketællingsopgaverne, 186 ikke særskilt skyldsatte jordbrug eller jordlodder, saaledes ialt 418 selvstændige brug med en samlet matrikulskyld af 56O mark. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var beregnet for Bin- dalen thinglag: I 1893-1897 707 kr., i 1895--l899 618 kr., i 1897-l901 725 kr., i 1899-1903 832 kr. Af selvstændig beboede brug var i Bindalen herred i 1900: 11 brug med en matrikulskyld indtil 0.2O mark, 15 brug fra 0.21 til 0.50 mark, 19 brug fra 0.51 til 1.00 mark, 13O brug fra I.01 til 3.00 mark, 4O brug fra 3.01 til 5.00 marl(, 14 brug fra 5.01 til 10.00 mark, 3 brug fra 10.01 til 20.00 mark. Tilsammen 232 brug. Vassaas, præstegaarden, har gammelt navn VatZáss, hvori