Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/94

Denne siden er ikke korrekturlest

BINDALEN HERRED. 81 Namdalen. Skulde navnet hentyde til, at man her mødte grænd- sen af Helgeland? Lygjjor(l. Første led er adjektivet Øöss, lys, eller en afled- ning deraf. Navnet sigter maaske til, at der fra dens bund gaar et bredt eid lige mod syd mellem høie fjelde. Storheil. Heil findes ikke andetsteds som gaardnavn. Maaske er der en forbindelse mellem dette navn og Heilhornet, navnet paa det høie, som sjømærke vidt bekjendt fjeld. Det kunde for- modes, at gaarden tidligere har hedt undir Heil eller at Heil, idet Heil kan have været navn paa fjeldet. Holm, gammelt navn Holmr. Solstads gamle navn er formodentlig Sölastaðir, af et mands- navn Söli. Hall. Navnet kommer af hallr, skraaning, bakke. Skauvik er maaske afslidt for Skaut-, af skaut, hjørne. Gaarden ligger ved en liden vik paa det ytterste fremspring af Solstadhalvøen. Røitvold. Det gamle navn er Reitavellir, af reitr afgrændset flade, rude, dyrket jordflek, og vǫllr, vold. Fiskerosen ligger ved udløbet af en aa, og første led inde- holder vel genitiv af dennes gamle navn; Fiskar(iss eller maaske snarere Fiskárdss er vel gaardene gamle navn. I Vassaas Sogn : Aspvik kommer af ǫsp, asp. Shjelvik. Første led kunde mulig være skil, i betydning af skjel, skillepunkt; men det er ogsaa tænkeligt, at det kunde indeholde et gammelt personnavn. Aakvik, gammelt navn Akrvik, en vik, ved hvilken der er en ager. Kalvik er sammensat med mandsnavnet Karl eller med kalv. Bøkestad kan her neppe forklares af b(Pki, en bøkelund, afledet af bök. Betydningen kjendes ikke. Maa-k, af mǫrk, skog. Heldet, af -fjall, fjeld. Holten. Navnet maa vel henføres til holt, høi, bakke. eller holf, lund. Man kunde formode, at det egentlig er et af holt dannet elvenavn, som har tilhørt den forbi gaarden rin- dende bagk. Botnet. Det gamle navn er Bofn, bund; her enden af en fjord. Den fjordarm, ved hvilken gaarden ligger, kaldes ogsaa Botnet. . Kveinen er et enestaaende navn; det kunde sættes i for- bindelse med kveina, tyndt staaende græs eller træer, kan dog være elvenavn og kan have tilhørt den forbi gaarden rindende, G - Nordlands amt III.