Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/97

Denne siden er ikke korrekturlest


84 NoRm.ANns AM‘r. Toseuget. Første led er fjordnavnet Tosen. Hongbarstad er en Sammensætning af Barstad. Første led kan være mandsnavnet Hǫgni. Efter kartet ligger gaarden under den styrtbratte, omtrent 4O0 m. høie væg af Hongfjeldet, og det synes rimeligt at søge en forbindelse mellem fjeldets og gaar- dene navne. Første led kan staa i forbindelse med hanga, sig- tende til den bratte (udoverhængende) fjeldside. Torbersskogen, af mandsnavnet þorbergr. S-ualingen er maaske sammensat med eng. Første del kunde være adjektivet sval, kjølig, eller mandsnavnet Svali. Damman, af dam, oldnorsk dammr, dæmniug, ligger ved en kværnbæk. Govasli har navn efter Govatn. Det sigter maaske til rigt, godt fiskeriÎ “ Votnan, af vatn, vand, ligger nær flere vande. Kvastenbugt, af Kvasstein, d. e. kvatstein, hvæssesten, bryne. Maa sigte til, at en saadan stenart findes i nærheden. Languren, af urð, ur, stenhob. Mehammerdal. Mehammeren, d. e. den midtre hammer. Reppen, ytre, af elvenavnet Reppa, den raske, hurtige. Den ligger ved ud1øbet i Repsundet af en aa, der kommer nedover fjeldet. Sæfernes. Første led er vel sætr, sæter. Seljjord. Første led maa være selr, sælhund. Navnet til- hører egentlig den her indgaaende arm af Bindalsfjorden. Hesimarken. Første led er esja, en stenart, i Nordland vel klæbersten; skrives ogsa-a he.Sja og har i stedsnavne almindelig denne form. Skotnes. Navnet maa vel afledes af skutill, i betydningen af skyttel, vævskyttel. Det høie nes, ved hvis ende gaarden ligger, har en form, som gjør det forklarligt, at det kunde sam- menlignes“ med en skyttel. Men det kunde ogsaa passe til stedsforholdene at forklare navnet af skot, fremspring af land. især høit land. Tr(etviken, af þræta, trætte. De fmange med dette ord sam- meusatte navne maa sigte til, at der engang har været strid eller retstvist om eiendommen. Byggøen. Sandsynlig af bygg, sigtende til, at Stedet har været brugt til bygavl. Gaupen med ()l(ler-graven ligger paa en halvø, som ved et smalt eid, Gaupeidet, er forbunden med fastlandet. Navnet til- hører uden tvivl oprindelig denne ø og er dyrenavnet gaupa. Formen af fjeldet Gaupgavlen har vistnok givet anledning til en sammenligning med en gaupe. Oldergraven er sammensat af trænavnet older (ǫlx9 og grǫjZ udgravet fordybning.