Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/101

88 NORI)RE BERGENHUS AMT. “ rute opover og den første paa hjemturen. Efter Halle erfaring maa forøvrigt Horungerne i almindelighed og specielt Skaga-støls-, Styggedals— og Austabottinderne som he-lhed ansees for det vanske- ligste fjeldterræn i Norge. Store Styggedalstin(l — 2378 meter — er Store Skagastølstinds gjenbo. Store Styggedalstind er besteget af C. Hall i 1883. Naar man følger sæterveien fra Fortun til Skagastølsbøen og et stykke forbi Helgedalssæteren er naaet frem til veiens høidepunkt over Keiseren, sees den vilde Styggedalsbræ med Skagastølstindernes kjæde i vest, medens Styggedalstindernes ryg med sine næsten lodrette vægge i syd stiger op af bræen i bunden. Man vandrer over Styggedalsbræen i ca. Ve af dens længde, og ruten gaar videre over den høie snefonn, der forbinder Styggedalsbræen med Gjertvasbræens høieste punkt. Den egentlige bestigning sker herfra, siger Hall, opover mægtige snefyldte brælag og haard og brat isskavl — ligesaa haard, men mere brat end den bekjendte isskavl, M1(r de la (—óte, der fører op imod Mont Blancs øverste top «Monarken». Isens haardhed nødvendiggjorde hugning af 3—4O0 trin. Til turen medgik 14 timer. To aar senere besteges Store Styggedalstind for anden gang af Hall ad en ny rute: fra Slingsbybræ til Mohns skar under Store SkagastølStind og derfra over Vesle Skagastølstind, Centraltinden til Store Styggedalstind. Ved et dybt skar er Store Styggedalstind her skilt fra den østlige StyggedalsIi)Zd eller Gjertvastind, besteget af Mohn og Slingsby i 1876. Denne østligste, lavere Styggedalstind, eller, Som den nu altid kaldes, Gjm-laast-in(l, er i sin form den mest udprægede af de tre tinder, som hæver sig paa den høie og skarpe ryg, der fra Store Skagastølstind i henved Vi mils læ11gde strækker sig ret mod øst, midt imellem Maradals— og Gjertvasbræerne. Dens høide er maalt til 2350 m. Baade fra nordvest (Klypenaasi) og fra sydøst (Skineggen, Langskavlen, Friken) tiltrækker den sig op- mærksomheden ved sin eiendommelige flade top og lodrette, næsten udoverhængende styrtning mod vest; dens øverste top sees over Koldedalen fra selve Tvindehaugen Ved Tyi11. Bedst tager den sig ud fra Skogadalen og Store Uttladalen. Her hæver den sig høit og frit lige fra dalbunden og behersker landskabet; der er magt i den brede naas, paa hvilken den hviler, og skjønhed i selve tinden; sneen glitrer fra fonnerne langs dens sider, og dens top krummer sig til et ørneneb. Vandringen fra Gjertvastind til Store Styggedalstind ansees for vanskeligere end bestigningen af Store Skagastølstind. De nordlige og høieste JIaradalstinder (ca. 220O m.) er 4 i tallet og strækker sig mod sydøst fra Skagastøls— og Styggeda1stindernes sammenløbende kjæder. Efter dem følger Sydlige Maradalstind.