Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/103

90 NORDRE BERGENHUS AMT. udsagn ikke smaa. Saaledes har bræen paa sydsiden af Skaga- stølstinderne, Breikvambræen, Midt-Maradalsbræen trukket sig til- bage. Om der end af og til berettes om, at en og anden bræ har rykket en smule frem, saa synes den almindelige erfaring at have været den, at de har gaaet tilbage i de sidste 2O aar, og tilbagegangen karakteriseres af erfarne førere som stadig og sterk. En bræ kan i det hele til en tid være let at vandre over, og 14 dage senere kan den volde megen vanskelighed. Paa SløL9mara(lalsbræen f. eks. var der et aar bro over alle sprækker, en anden gang var de alle aabne. Carl Hall har gjort opmærksom paa, hvorledes disse bræer ihøifjeldene Skifter fra aar til andet. I lO somre havde han an- ledning til at iagttage Slingsbybræ fra de omliggende høider, og han befor den fem gange. Men den har aldrig to somre i rad seet ligedan ud, og flere somre har den været ufarbar. Et eneste sterkt snefald kan helt forandre en bræs udseende. Helgedalen, den før omtalte sidedal, der ligger paa nordsiden af Horungerne, er paa den anden side begrændset af Dølej)eld, over hvilket veien gaar fra Lyster til Lom. Den øverste del af Helgedalen er aaben og flad, og den lukkes botnformet. Fra Helgedalen er der farbart mellem Fanaraaken i nord og Skaga- stølstinderne i syd over til Uttladalen og videre nedover til Aarda1. Vandskjellet mellem Helgedalen og Gjertvasdalen er 1507 meter og er altid snedækket. Det benævnes Keiseren Fanaraaken ligger nordenfor Helgedalen mod Gjertvasdalen og vest for Vet1e Utt1ada1en, medens den imod nordvest gaar over i Dølefje1det. De to Fanaraakstinder naar 2075 og 2041 meter-s høide. Paa nordøstsiden ligger den store Fanaraaksbræ, der naar ned mod PræsfPsteinsvatn. Fra samme side har bræen udseende af et oversneet hustag, der langsomt skraaner; spidse tinder sees i baggrunden. Paa østsiden af Fanaraakens steile styrtning hæver sig ]l1=as)aïaase som en skarp pig. Fanaraaksbræen har et areal af 16.9 km.2 Den sydligste og høieste af Fanaraakis to toppe sees fra dampskibsdækket i den inderste bund af Lysterfjorden. Dette fjelds navn, Fanaraaken eller Fannaraaki, har været skrevet og fortolket paa mange forskjellige maader-. Henrik VVergeland kalder det i sit digt «Spaniolen» Fa)marauklind, hvad der skulde betyde en tind eller et fjeld, hvor det ryger fra snefanuerne; dette navn vilde i og for sig passe godt paa fjeldet, hvis det stemte med den virkelige udtale, og hvis ordet «rauk» havde hjemmel i det norske sprog. Karterue har Fanaraaken Lomværingerne kalder det Fem-araak, hvad der ligefrem betyder «fæveien». Gamle mænd i Fortun har hørt det udtale Fanrauki, andre har hørt Fannaraok-i (med den sognske udtale af aa); «raak» (hunkj.) betyder