Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/104

NATCR1.1(; BP:s1(AFFP:NH1—:n. 91 blandt andet ogsaa «randen af et fjeld», medens der ikke findeS noget norsk ord, som heder «rauk». Fam1araak-i v’ilde passe paa det angjældende fjeld, som for en stor del er begrændset af bræer og fonner, og maaske er da Fa1maraaki den rette form for navnet. Af denne form lader ogsaa den lomske udtale Fenaraak eller l-’ænaraak sig lettest forklare. Nordlig for Fanaraaken ligger ])ølej)eldet, hvor alperne hører op og afløses af sædvanligt høifjeld med is og sne. Dølefjeldet er saaledes forholdsvis fladt med steil skraaning ned mod Grannfastas dalføre-. Dette ligger udenfor Jotun- fjeldene. G Paa Dølefjel(l er det før nævnte udsigtssted Os(‘(n“shaug, hvor der er reist en sten med indskrifte11 ()s(—(1r ?VI’(’(Y(Z’‘l’ík, 15 august I86(1. Nordenfor Store Uttladale11 og Gravda1en ligger paa grændsen mod Lom den mægtige Smør-sIabbr(e med jøkler til flere sider. Are-alet af Smørstabbræe11 er 87.5 km.2, hvoraf 13.Ö falder i Lyster i Nordre Bergenhus amt, resten i Lom. Selv hvor der ikke er jøkler, er der ofte mange sprækker i bræen, saa den er ikke let at fare over. Spidse, sorte takker eller tinder stikker frem af bræen. Denne i sin helhed be- grændses af Bæverdalen (i Lom), Vetle Uttladalen, Store Uttladalen. Gran-dalen og Leirdalen (i Lom) og er en af Jotunheimens inter- essanteste bræer og tindegrupper. Dens længderetning strækker sig i nord og syd, den skraa- ner i vest, syd og øst. Langs hele bræens ryg strækker sig i henimod l norsk mils længde som finner paa en fisk en smal, sammenhængende bjergryg, der fra nord til syd afsætter tinderne La-ftet, Sk(—ia, Saks(1, Gjeita, Kun-m og Storebjorn. Den sydligste halvdel af denne ryg ligner nærmest en tandgardJ besat med en række af 5 tinder, først en pyramide, saa en kolle, saa et sag- blad, saa en kniv og endelig Storebjørn. Alle disse tænder maa være over 7000 fod (den høieste er 2217 meter), selve ryggen er l00—2OO meter lavere. Mod sydvest, syd og sydøst sænker bræen sig uden afbry- delse jevnt ned mod de høider, som omgiver Uttladalen og Grav- dalen, danner et par jøkler i retning af I—[illerhøi (1603 meter) og sender en brat isarm ned i Gravdalen, ret øst for den 1981 meter høie Gr(u;dalstind. Mod øst er bræen ikke saa sammenhængende idet hoved- ryggen i denne retning udsender tverrygge, som omslutter 3 stor-e, isolerede isarme, der sænker sig ned imod Leirdalen (i I‘om). Fra Smørstabbens sydvestside stikker Hillerhøi ned mellem de nederste dele af Store og Vetle Uttladalen.