Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/106

NATURLfG BESKAFFENHED. 93 er en halv mils landevei indover til Fortun, hvor veien tager op til Turtegrø. Nogle gode udsigtssteder mod Horungerne skal her nævnes efter Em(muel 2t[ohn. Horungerne sees godt fra Eid-maa-S—i. I syd for Eidsvatn er et fjeld, Eidsnaasi, omtrent der, hvor kar-terne har navnet Non- haugen. Fra Ei(]e, 47 meter, gaar daarlig sætervei jevnt stigende, først et stykke indover, fører derpaa udover og gaar langs randen af den mægtige bergvæg, som reiser sig lodret og glathøvlet lige bag Eide, den saakaldte Eidshovden, 477 meter, svinger saa ud mod fjorden til Vetahovden, 538 meter, og gaar derpaa atter ind- over til Lingadn sæter, 852 meter. Fra Eidshovden sees gaarden Eide 14O0 fod i dybet. Fra Vetaho1;den er udsigt i sydvest over Lyster-fjorden udover til Nes og mod nord indover de to lange dale Mørkris— og Fortun- dalene Fjeldets navn Vetahovden siger, at her har været en vete eller varde. Af de store bræer i nord og nordvest sees endnu kun Svaidalsbræen. Kun 15 fod høiere oppe sees den allerøve1“ste kroneformede Snip af den høieste tind paa ])yrhaugs- tfRd(’)’llBS ryg. Høiere oppe paa veien til sæteren kommer først de øverste tinder paa SkagastøL9tindernes ryg isolerede frem; et stykke til, og hele ryggen bliver synlig. Ogsaa Fanaraakens to toppe faar fra denne vei sjeldent vakre former. Lin-gadn sæter ligger frit mod dalen, med udsigt ned mod Fortunsbygden. Fra toppen, 1501 meter, ser man Horungtinderne De tre rækker, af hvilke de bestaar, ligger her bag hverandre: først i 8 ki1ometers afstand Soløitinderne med Soløibræen, den høieste Riingstind og den karakteristiske Au-S“tabottind; noget til venstre staar Dyrhaugstindernes rad, og bag dem taarner Skagastølstindernes ryg sig op i 13 km.s afstand. Udsigten til den anden side er fjernere med skinnende hvide snetoppe paa Jostedal“sbræen helt op til Lodalskaapa i ca. 4O km.s afstand. De vakre og fine tinderi nord i bunden af Fortunda1en er de ca. 1882 meter høie Haalaabinder i 33 km.s afstand. Af de fjernere partier af Jotunfje1dene ser man fra den top, som ligger i øst for sæterdalbotnen, kun Kjyi-ha og den høieste Uladalstind samt svære snemasser paa Smerstabbræen. Gaar man derimod op paa toppen vestenfor dal- botnen, ser man, foruden alt det andet, til venstre for Fana- raaken ogsaa Galdhøpiggen. Andre gode udsigtspunkter til Horungtinderne er Tujsen mellem Hjersegnaasi og Svaidalsbræen paa den høie bergryg mellem Mørkris— og Fortundalene og Klypenaasi lige op for Gjei- singstølene; OsCarshaug er før omtalt. Udsigten til Horungtin- derne fra Tufsen staar over Eidsnaasudsigten i skjønhed. Den, der vil se Horungtinderne i al deres skjønhed og majestæt, kan