Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/108

NATURLIG BESKAFFENHP:n. 95 vækst. Adgangen til dalen er spærret for kreaturer, saa de ypperlige beitesmarker ligger unyttede. Hvor stupet mod Uttladalen begynder, 10l2 meter, er to hovedveie, en til høire under foden af Maradalstind til Støls- maradalen og derfra ned til A.fdal eller Vetti, en til venstre ned i Vormeli. Vælger man den sidste vei, har man atter tre veie at vælge mellem, og ingen af dem er gode. Man kan stige ca. 47l m. op paa den fra Maradalstind udskydende lavere ryg og derfra gaa videre over Skoddedalm og Rolandsnaasi ned i Trea- 2lIaradalen. Det er en noget svær stigning, men saa er veien ogsaa den reelleste. Eller man kan vælge Kirkestigen-. Man stiger da paaskjøns direkte ned til (Yttla over en med bregner og turt overdækket ur, hvor man maa gaa yderst varsomt; senere følger forfærdelig storstenet ur langs Uttla. Den tredje vei er Rolands- stegen, først et stykke, som den frodige vegetation gjør besværlig, langs lierne af den fra Maradalstind udskydende ryg og derpaa, med den trange Uttladal dybt under, nedad en brat, men ganske kort «steg», som kaldes Rolandsstegen (ca. 1000 meter). Man ma-a hoppe over elven Skodda, som i vildtbrusende fossefald gaar ned- over den bratte bergside fra den dal, som Slingsby og Moh-Ve i l876 kaldte Skoddedalen. Saa følger et møisommeligt langt stykke med mange ned— og opstigninger gjennem en skog af bregner og turt til Vormeli. Vormelis høide er 707 meter. Fra Vormeli kan man naa Maradalsbræen, hvis omgivelser skildres som mere storslagne end Midt-Maradalens. Naar tilbage- turen fra Vormeli til Eide lægges over Keiseren har man gjort en smuk rundtur omkring Skagastøls— og Styggedalstinderne. Bræer. Intet amt har et saa stort areal bedækket med evig sne og is som Nordre Bergenhus amt. Landets sam af evig sne og is er omtrent 594§ km.2, og heraf ligger 16lO km.9 i Nordre Bergenhus amt. Hvorledes dette areal af is og sne for- deler sig paa herrederne, er angivet i herredsbeskrivelserne. I det følgende angives først arealet af de større bræer, det vil sige de bræer, hvor arealet er over 2 km.2