Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/112

NATURI.IG BESKAl-’FENI—II—)D. 99 Og bredden er i det hele meget mindre end længden. Skraaningerne eller affaldet mod nordvest er som regel steilere end mod sydøst; om Gud dette ikke altid er tilfældet oppe paa selve ryggen, saa er det sikkert, at nedstigningerne paa nordvestsiden som regel er V811slËËligg-1;e end stsHenÎli“vo“rf“or“f]eldvandrere tilraades Ener at stige op paa nordvestsiden end paa sydøstsiden. Selve Jostedalsbræen har formen af et langstrakt skjold, men bræen i udvidet forstand, det vil sige med de tilgrænd- fulde ismarker og snemarker, bliver meget uregelmæssig; der §1:tC9r sig nemlig til Jostedalsbræen, dels umiddelbart sam- Öhængende med denne, dels adskilt fra den ved mellemliggende s*ÊXY eller dalfører, et stort antal andre ismarker, hvis arealer tidligere er angivet Hertil kommer alle de isstrømme eller bræer, som fra ismarken i høiderne sendes ned i da-lene. Vi bruger navnet bræ her baade for ismarken i høiderne, det som andre steder, som ved Folgefonnen, kaldes fonn, og for isstrømmene, som nok kunde kaldes jøkler; jøkul betyder imidlertid hyppigst en istap, men ogsaa bræ; saaledes Jøkelfjorden paa grændsen mellem Tromsø amt og Finmarken. Den fjeldstrækning, paa-hvilken Jostedalsbræen hviler, har ligesom bræen selv længderetning fra sydvest mod nordøst. Selve ismarken har i det hele formen af en flad ryg, og efter den høieste del fra sydvest mod nordøst er dens overflade overmaade jevn, saa at man fra ismarken nordenfor Almenipa i Fjærland kan gaa ca. 35 kilometer mod nordøst over bræens høieste punkt-, 2038 m., uden paa denne vandring at komme lavere ned end til 1850 meter. Det vil sige, at den høiste ryg er saa svagtbølgende, at forandringen i høide paa denne lange Strækning ikke er mere end 2O0 meter. I det mindre viser bræen oftest en ujevn overflade, hvor høider hæver sig i form af rygge og bølger, uophørlig vekslende med forsænkninger i form af dale og trug. Formen af en egentlig slette har snemarken paa nordsiden af det høie land, hvor Supphellenipa ligger med nøgen top. Her er heldningen paa en længde af 9 km. næsten umærkelig. Ski-aaningerne er derimod ogsaa midt paa bræen i alminde- lighed meget mærkbare. Overfladen er imidlertid ikke altid lige ujevn. Den er i det hele mere ujevn i de sydvestlige dele end i de nordøstlige I den sydvestlige del ligger bræen som en temmelig smal flade, og mange smaa høider rager op langs kanterne; mod nord- øst bliver snemarken bredere med svagere stigninger, og toppene 0mkring bræen er dækkede af sne. 0mkring bræens høieste punkt er der ganske fladt. Den er gjerne bedækket med dyb sne, og naar undtages Lodalska(1pa og