1O0 N()R1)R1—: BERGENHUS AM’l’. nogle fjelde i nordvest, er der paa alle kanter ikke andet at se -end den bølgeformede sueørken. Paa sine steder, men fornemmelig ud imod siderne mod de nøgne fjelde og der, hvor der gaar jøkler ned idalene fra bræen„ er dem1e gjennemsat at sprækker. Desuden træffer man ogsaa sprækker paa sine steder oppe paa bræen. De større sËWlËker, hvis største dybt af de Seir-e er fundet at være 26 til 35 meter, gaar aldrig “til“ bunden. Ved hræens yderkanter er sprækker meget almindelige. Der hvor man med grund kan antage store forandringer i fjeldets overflade under bræen, er sprækkerne meget uregelmæssige, men paa andre steder forekommer de i en vis orden. Retlinjede sprækker forekommer, hvor der er svage fald eller skraaninger. De regelmæssige sprækker er de 1ængste, de bredeste og de dybeste. De kan være omtrent 6OO m. lang med en bredde paa Overfladen af 2.5 m., og lidt længere nede har de havt en bredde af 3 a 4 m. i Der berettes imidlertid af førere, at Jostedalsbræen i sne- frie somre har sprækker af ganske andre dimensioner med hensyn til 1ængde, dyl)de og bredde, uden at de dog er maalte. MægtigI1eden af is— og snemasserne kan ikke maalesdirekt1e; det er sikkert, at mægtigheden er meget forSkjellig. Naar man Sammenligner den bølgeformede, jevne overflade hos isbræon med de voldsomme forandringer i det faste isfrie lands overflade helt ind til bræen, føres man til at antage, at
n ofte kan være meget stor; de Sorøe mener, at den
paa adskillige steder naar til 1OO meter, og for nogle bræer an- tager han en mægtighed paa “2ðOl “riîeter. Sprækker, som gaar tvert gjennem hele ismassen til fjeldet. fi11der man ikke uden nær de isfri fjelde, som stiger op af bræen; men isens mægtighed er paa disse steder eller i disse sprækker aldrig meget stor, maaske aldrig 8 m., og den er meget mindre end den midlere mægtighed Sprækkerne kan derfor ikke tjene til at give et nøiagtigt maal af mægtigheden, saa meget mere som man kun finder dem paa somme steder, idet der maa være en vis forandring i ter- rænet for at fremkalde dem. De SPue ansætter den midl-eP1;ejm-ægtËgl;gd-aj hele bræen til 50.—m., idet der antages en mægtighed, som forøges lidt efter lidt og paa en maade jevner ud høiderne og dybene Skjønt isbræens mægtighed ikke direkte kan maales, fører dog forskjellige betragtninger til det resultat, at dens mægtighed paa sine steder er meget større end ovenfor angivet, og sand- synligvis ligger der under Jostedalsbræen større og mindre for- sænkningen dale og sjøer som paa det isfrie land i denne egn.
