Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/119

IO6 NORDRE BERGENHUS AMT. Elven fra bræen kommer til sine tider ikke frem ved den længst fremskudte ende, men paa vestsiden, hvor der kan være en vakker bræport; inde i den kan vandet være opdæmmet til en liden sjø. LBøjadalen ligger der fra bræen nedefter dale1:1„Z„„eg,;1e- “Jnoræner, den første ganske nær bræens nuværende ende; den anden, omt1Ye“‘fít““45O m. nedenfor bræenden, er nøgen. Denvtredje, om- trent 7O0 m. nedenfor bræenden, er ogsaa saagodtsom nøgen. Den jj(’T’d(Î’, omtrent 1000 m. nedenfor bræenden, er bevokset. med mos, lyng og lidt birkekrat. Den —femt(ɔ, omtrent 135O m. nedenfor bræenden, er bevokset med krat. Denne moræne ligger tæt ovenfor Bøjasæter, og der gaar det sagn blandt befolkningen i Fjærland, at Bøjabræen for omtrent 10O aar siden naaede til denne moræne, altsaa 135O m. længere frem end nu. Den sjette endemoræne ligger omtrent 185O m. nedenfor bræ- enden. Den er bevokset med kratskog og er meget større end nogen af de andre endemoræner i Bøjadalen, saa bræen maa længe have staaet ved den. W Den syvende og sidste endemoræne i Bøjadalen, omtrent 2600 m. nedenfor bræenden, er forholdsvis liden og er skogbe- vokset. Ved at sammenligne de 1S’eues fotografier fra 1868 med senere kan man faa et begreb om forandringen i de sidste 30 aa1—. Bøjabræen havde, efter de Seue, i 1868 i lang tid trukket sig tilbage. Det sa-gdes, at den i de sidste 15O aar før 1868 havde trukket sig 6OO meter tilbage. Dalbunden er dækket af grus og stene. Hele dalen er et gammelt bræleie. I 1869 eller maaske allerede i l868 begyndte bræen paany at vokse, men har senere atter aftaget. I de sidste 70 aar an- giver beboerne nær bræen, at Bøjabræen har trukket sig 135O m. tilbage. I det hele taget er bræen i aftagende, men den a.ftager ikke jevnt, den oscillerer frem og tilbage i smaa krusninger under sin tilbagegang. man —JS((ZZZ—(îm§Y;(Z)—ZZZ?—HZZd27’(Bf.’I2 gaar ud fra J ostedalsbræen og den næres gjennem en trang dal, som gaar i nord og Syd. . Afstanden fra bunden af —l?jæ1:landsfjorden ja-æd-en-nedre ende af §upphellebræen er omtrent Cfi..knJ. Enden laa i 1899 omtrent (efter middeltal efter 3 maalinger af J. Rekstad). Ifølge de Seue laa den i 1868 42 m. o. h. Dette er den bræ, som i det sydlige Norge naar længst ned mod haVet. Den har en betydelig sidemoræne i høiderne.