Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/121

I08 NORDRE BERGENHUS AMT. Nedenfor bræen er dalbunden meget jevn, og skraaningen er saa svag, at skjønt afstanden fra bræen til fjorden er omtrent 6 km., er enden af bræen kun 52 meter over havet. Store Supphellebræ indrammes ved to vakre fjelde, om hvis navne der hersker forvirring. Amtskartets Supphellenipa heder egentlig Smaa-ibba, og fjeld- toppen ved nordsiden af Store Supphellebræ er den, som oprindelig heder Supphellenipa. Den mindre fjeldtop paa sydsiden af Store Supphellebræ (amtskartets Troldfjeldl heder T1mga eller Vetle Supp- heller-ipa. Det fjerne, Saatelignende fjeld, midt for Supphellebræen, høit oppe paa Jostedalsbræen, er Kal(lekari. Kaldekari er egentlig ikke nogen fjeldtop, kun en fjeldvæg. Jostedalsbræens flade snemark sænker sig her svagt ned til Kaldekaris s11ebare fje1dknauser, Som derefter Styrter mindst et par tusen fod brat ned til Snauedalen. Fra Kaldekari er et pragtfuldt skue udover den trange Supp- hel1eda.l og Fjærlandsfjord. Lille Supphell(—hi-(P 11æres af et snebækken i øst for den fjeld- strækning, paa hvilken Snenibba (Supphellenipa) ligger. Denne bræ gaar nedover i sydøstlig retning med sterk skraaning og naar ned i Supphelle(lalen, omtrent 5 km. ovenfor Store Supphelle- bræ. Den er omtrent halvt saa lang som denne og har en tem- melig betydelig bredde i høiden, men lavere ned er den kun 2O0 meter bred. Mægtigheden synes at være mindre betydelig Denne bræ ligner i sit udseende lidt Bøjabræen, men den er mere steil i den nedre del. Den udmærker sig ved sin hvide farve, liggende trangt mellem sorte fjelde. Bræen gik i 1869 hurtig frem. Til andre tider siges den at have gaaet tilbage I sommeren 1899 syntes den at være i tilbagegang. I ]869 havde den faaet en moræne, af hvilken de Seue i 1868 kun saa svage spor. I de nærmeste omgivelser i dalen er der egentlig ikke n1oræner, men store ansamlinger af stene. Efter middel- tallet af to maalinger ligger bræens nedre del 409 m. o. h. I Veitestranden i dalene ovenfor Veitestrandsvatn, Lange- dalen og Austerdalen, kommer der ned flere store bræer. Nemlig paa Langeda1ens sydvestside Nystølsbræ og tre Optagsbræer, og videre kommer ned udfyldende hoveddalene Langedalsbræ i Langedalen og Austerdalsbræen i Austerdalen. L(mged(1lsbr(e(m, der ligger inderst i Veitestranddalen, dannes ved forening af fire bræer, af hvilke to kommer fra øst og de to andre fra vest. Da der er brat og steilt, danner alle disse bræer, før de naar ned til dalbunden, et utilgjængeligt kaos af sprækker og revner, men den samlede bræ har ikke sprækker