Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/122

Denne siden er ikke korrekturlest

NATuB1.1G BESKAFFENH1—:1). 109 uden ved kanterne; man kan tydelig skjelne hver isstrøm ved hjælp af midtmorænerne. Langedalsbræen er en impossa-nt, bred og lang jøkel og tager sig godt ud, naar man ser den fra Veitestranddalen. Bræen byder efter de Seue det pragtfuldeste issceneri i vort land. I en henseende i det mindste har denne egn første plads blandt Jostedalsbræens jøkler; thi intet andet sted ser man fire fosser af frosset is af saadan størrelse forene sig. De øvre dele af bræen er vilde, medens den nedre del er regelmæssig, og hurtig forandrer dette kaos af is sin form. De Sæm anslaar mægtigheden i det mindste til 60 meter. Denne bræs længde er 4000 meter. Den samlede bræ er fra 900 til l2OO meter i bredden. Bræens ende ligger 803 meter over havet. .4usterdalsbr(Pen ligger i en sidedal til Langedal og gaar først iSydøst, men gjør saa en stor bue, idet den i den nedre del dreier mod sydsydveSt. Bræen er 8000 meter lang med en bredde C—af omtrent 6O0 til 15O0 meter. Bunden i Austerdalsbræens dal er fra fjeldvæg til fjeldvæg helt opfyldt af bræen. Bræen begynder i en botn, men næres af tre mægtige is- stromme, som danner afløbet for ismarken i høiderne. Den syd- ligste strøm har et fald antagelig paa 4O0 meter i høide, den midtre er en frygtelig isfos, 1000 meter i høide, men den nord- ligste arm er den vildeste og bliver meget sma1ere i den nedre del, fordi en uhyre fjeldvæg staar frem med en lodret præcipice paa 1000 meter, hvilken præcipice staar ret op af isen uden nogen bergfod. Faldbræerne er vilde med isblokke i form af toppe, taarne og tinder i kaotisk virvar. Med skarpe Smeld og sterke og langvarige tordendrøn sendes mægtige islaviner snart fra den ene, snart fra den anden bræarm nedover. Den nedre del af bræen, fladbræen, flyder i modsætning til det øvre parti i en længde af en halv mil rolig og jevnt i en vakker halvbue udover den flade, af Stupbratte, flere tusen fod høie fjeldvægge indeklemte dal og har tre midtn1oræner og mellem disse et dobbe1tsystem af buede «grusbaand». Bræen ender med en høi og brat af sprækker gjennemfuret isvæg, skidden og styg, og med den sædvanlige jøkelport, hvorfra bræelven rinder ud. Da isvæggen er høi, bræens nedre parti temmelig fladt, og da dalen bøier noget, ser man særdeles lidet af Austerdalsbræen, naar man staar ved dens afslutning. Austerdalsbræen viser bræborde, sandkegler, elve i overfladen, mouliner, to store endemoræner og 25 velmarkerede grusbaand.