Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/128

NAT1;R1.1G B1—:sKAFF1:NH1—:1). 115 Bersetgaarden var af Bræen næsten ganske berøvet sine- Græsmarker m. m. Den tilbagestaaende Ager var endnu ganske grøn, lidt Korn havde sat Aks, hvilke endnu vare umodne, for- medelst den strenge Kulde og Vind, som Iisbræen nu mere end tilfom pustede af sig, og formedels dens Nedtrængen i Dalen, hvorfor og Kornet bortfrøs ved en Nats stille Veir. Engmarken var som af et altfor varmende Skin (formodentlig Solstraalernes Reflexion fra Iisfloden) ufrugtbar og bevokset med ganske lidet Græs.» Naar det her heder, at bræen var øverst oppe i Tufteskaaret, saa synes det rimeligt at antage, at den før sin fremrykning dengang var længere tilbage, end den nu er. I endemoræneme foran bræerne optræder ofte vandslidte stene som elvestene. Disse maa være rullede af rindende vand under bræen. I overflademorænerne er kantstødte og skarpkantede stene de fremherskende-, men ogsaa der findes enkelte glat afrundede stene. Nigar(I.s“bræm ligger i en af Jostedalens sidedale ca. 4O km. fra havet; da veien til den er forholdsvis let, saa er det en af de bedst kjendte bræer i vort land. Den er omtrent 6000 meter lang og 780 meter bred. Den har en mægtighed af omtrent l00 meter. Skraaningen er omtrent 1OÖ. Dalbunden er flad med mange moræner. Bræen siges at have gaaet frem i 1868, tidligere gik den tilbage Dalen er ganske svagt heldende. Nigardsbræen er særlig karakteristisk ved sine serpentinebugtninger nedigjennem dalen. Den naar, efter Rekstad, ned til 310 m. o. h. Bohr angiver høiden her til 333 meter og Naumann til 33O meter. I 1742 og 1743 rykkede denne bræ, efterat den havde vokset i omkring 3O aar, saa sterkt frem, at den ødelagde ganske den ene af gaardene Nigard og beskadigede meget Bjørkhaugen. Fra 1748 begyndte den a-t gaa langsomt tilbage, men endnu i begyndelsen af dette aarhundrede var den langt fremme. En gammel kone paa Bjørkhaugen. Som døde omkring 1895, kunde fra sin ungdom huske, at man fra Bjørkhaugen saa solen gaa ned bag bræen, idet denne var saa høi og laa saa langt fremme i dalen, at den for Bjørkhaugen skjulte fjeldene i vest. Nedefter dalen foran Nigardsbræen er der endemoræner. 3. af disse er meget større end de øvrige. Ved dem maa bræen have staaet stille nogen tid. Den første af dem ligger omtrent 500 meter nedenfor bræens ende. Den er saagodtsom nøgen, kun lidt mos sees her og der paa Stenene i den. Folkene paa