Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/134

NATURI‘IG BESKAFFENI—II—2D. 121 Aar 1743 den 12te december skede atter stor skade paa Tungøen ved udrasning af bræen, som bortrev husene med indbo, folk, kreaturer, stort og smaat.— Kun en tjenestedreng og en l2 aars gammel gut samt 2 kjør reddedes. Aaret 1744 var der skifte efter Gullak Tungøen og kone, og der fandtes kun de to reddede kjør, en f;jærpude, to veste og en gammel sæk. I 1661 foredes paa Tungøen 2 heste og 44 naut. Hustom- terne vises den dag idag. Gaarden har siden 1743 ligget øde og hører nu til nabogaarden Aaberg.» I tidsrummet fra 1702 til 174O fik foruden Tungøen flere gaarde i 0lden sin matrikelskyld nedsat. I sin helhed angives grundene at være elvebrud, stenskred og snefonn. Ifogedregnskaberne findes udtalelser om de beSkadigede gaarde i 0lden fra høstthinget, som holdtes paa Faleide i Nordfjord 6te november 1744. Det heder, at «disse Aftagsgaarde her udi 0ldens Skibrede endda desværre findes i slettere Tilstand end tilforn, efterdi de aarligen tilføies større og ubødeligere Skade af E1vebrud, Steen- skrede og Sneefond, saa at de aldrig kand blive anseet for mere end itZige Skat og Leye, men snarere er at befrygte, at deraf mere kand blive aftagen». Denne beskadigelse af en række gaarde i 0lden synes at staa i sammenhæng med bræernes fremrykken paa denne tid. Brerne i Nordfjord synes at have begyndt at gaa frem ialfald ved aar 1700, sandsynligvis endnu lidt tidligere Allerede 1702 Var slraden paa gaardene saa stor, at f. eks. Tungøen fik sin matrikelsky1d betydelig nedsat (med 2 pd. 8 mþ(). Brigs(laL9bræen kommer ned med steil skraaning i Brigsdalen, 8idedal til 0ldendalen. Bræens over-flade er meget forreven Og fuld af sprækker. Bræen er omtrent 3 km. lang og 300—- 600 meter bred. Bræens overflade er overmaade ren, hvorfor den tager sig godt ud mellem de sorte fjelde. Høiden over havet er 326 meter. I den flade dalbund er dør kun svage spor af moræner. Brigsdalsbræen har været anseet for ubestigelig; imidlertid har K. Bing og Rasmus Aabrekke i 1895 gaaet fra Brigsdalsbræens nedre ende midt op selve bræen og op til Jostedalsbræens høieste 1§11fikt. Det tog 9 timer at gaa op selve bræen og det ovenfor ÌIggende bratte fimbassin. I vintertiden, naar sneen ligger som et jevnt dække ogsaa over isjøk1erne og fylder alle sprækker og l(løfter, vil det være lettere at bestige Brigsdalsbræen. Om sommeren, i juni, ju1i, fifigfi8t og september, er sneen borte, og Brigsdalsbræen er en eneste brat ur af is med gabende kløfter og udoverhængende,