Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/137

]24 NORDRE BERGENHUS AMT. Om bræemes“ bevægelse Over den hastighed, hvormed bræer- fra Jostedalsbræen bevæger sig, har de Seue anstillet iagttagelser, ved Bøjabræen og TunsbergdalSbræen i 1868 og ved Lodalsbræen i 1869. Den største iagttagne hastighed ved Bøjabræen er O.96 norske tommer i*t1m’é’1’iΓ‘h“v“ä“’d“2IèÏi-“s“v“‘arër““til“2‘3.VíWrrïiii‘Z‘“ eller, om bræen fortsatte med jevn hastighed (løgnet rundt, O.602 m. i dø net. Den største iagttagne hastighed ved Tunsbergda s ræen er .64 tom- mer i timen, hvad der svarer til 23.1 mm. i timen eller, om bræen fortsatte med samme hastighed døgnet rundt, 0.554 m. i døgnet. Hos Lodalsbræen er den største iagttagne hastighed i timen O.561 norske tommer, hvad der svarer til 14.7 mm. i timen eller, hvis bræen bevæger sig med samme hastighed døgnet rundt, 0.353 m. idøgnet. Disse tal er de høieste tal, og sædvauligvis er hastigheden mindre og meget forskjellig. De almindelige resultater af maa- lingerne er, at bevægelsen er meget ulige, videre, at isen, paa samme tid som den bevæger sig i bræens længderetning, ogsaa har en bevægelse ud imod kanterne; hastigheden forøges fra siderne henimod bræens midte og den aftager nedimod bræens ende. De midlere hastigheder hos Bøjabræen i en linje lidt oppe paa bræen har været op til 0.54 m., hos Tunsbergdalsbræen O.40 og hos Lodalsbræen O.19 m. i døgnet. Tiderne for maalingerne var ikke valgte slig, at det kunde afgjøres, om bræerne gik hurtigere om dagen end om natten. . Bræern()s væk9t og ((fsmelfwing. Jostedalens bræer naar, som ovenfor anført, meget langt nedenfor snegrændsen. De vilde smelte bort, hvis de ikke stadig fik forsyning med ny is fra høiderne, enten denne forsyning sker derved, at isen føres stadig til som i en strøm, eller der er en faldjøkel, der sender is ned til en lavere liggende bræ. Det er ikke givet, at denne forsyning med is fra høiderne altid er jevn, og ei heller er afsmeltningen af bræen den samme i de forskjellige aar. Ophober der sig usædvanlig store snemasser i høiderne, skulde vi vente en fremrykken af bræens ende, men er snemasserne mindre og afsmeltningen sterk, saa skulde man vente, at bræens ende rykkede tilbage, idet de ismasser, som ved bræens bevægelse føres nedover, bliver mindre end det, som smelter bort. Det er nu en gammel erfaring, at bræerne undertiden smelter saa meget, at de trækker sig tilbage i dalen, og det er ligeledes en erfaring, at de til sine tider rykker frem. Det kan være, at de til sine tider trækker sig tilbage igjennem en længere række af aar, og det kan hænde, at de atter i en længere række af aar rykker frem, men i disse længere perioder kan der være kortere oseillationer, hvor bræerne midlertidig rykker frem og tilbage.