Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/138

NATURLlG BI—2SKAFFENI—II—2D. I25 Disse forandringer er vel bekjendt blandt befolkningen nær bræerne, og der er tildels fra ældre tid opbevaret efterretninger om bræernes fremrykning, særlig naar de har gaaet saa langt frem, at de har ødelagt jord og huse, saa at gaardene maa sættes i mindre skyld. I de senere aar er iagttagelser og efterretninger om deslige forandringer i bræerne samlede af .I. Rekstad og P. .—1. Øyen. Folk, som bor nær bræerne, har undertiden gjort op almin- delige regler for bræernes forandringer. Vahl anfører fra Jostedalsbræen et sagn om, «at denne sne- bræ i en tid af 3O til 60 aar gaar fremad, og atteri en anden tid trækker sig tilbage» (Skrivter af Naturhistorie-Selskabet b. II, h. I, pag. 64). Bohr anfører ligeledes fra Jostedalen et lignende sagn, hvorefter bræerne skulde aftage og formindskes hvert syvende aar eller hvert nittende aar. Saadan theori om, at bræerne gaar 7 aar frem og 7 aar tilbage, træffer man ogsaa nutildags af og til. Efter de foreliggende oplysninger synes det at være saa, at bræerne i Norge i første halvdel af det attende aarhundrede rykkede sterkt frem og dækkede strækninger, som før havde været isfrie. Samles de før meddelte iagttagelser og andre, faaes: I 1742— 1743 ødelagde Niga1—dsbræen, som havde rykket frem i omkring 3O aar, en af gaardene Nigard og beskadigede to eller tre af na-bogaardene. Samtidig gjorde en anden af jøklerne fra Jostedalsbræen, vistnok Tverbræen, stor skade gaa gaarden Berset, og omtrent ved denne tid rykkede ogsaa bræerne i Olden sterkt frem. Fra midten af forrige aarhundrede har bræerne i Norge i det hele gaaet tilbage, og de synes at gjøre det fremdeles. Men der er sagn, der tyder hen paa en endnu ældre fremryk- ning end den i midten af det attende aarhundrede. Matthia-S Foss, der skrevi 175O, omtaler et sagn i sin beskrivelse af Jostedalen, hvorefter Nigardsbræen længe før hans tid har ødelagt gaarde. Matthias Foss skriver: «Jeg har foran erindret, hvorledes denne Iisbræ har paa den vestre Kant skudt sig ned ei allene i Krondalen, men endog i Milvirsdalen. I denne sidste dal, hvor den nu forefindes, fore- giver Almuen, at der i gammel Tid skal have været en stor slet Dal, hvor sex Jorder have været. Vist nok er det, at det klar- ligen lader sig see der har været en stor og slet Dal, hvor Iis- bræen nu ligger, og kan altsaa for-anførte Foregivende være tro- ligt, allerhelst man seer kla1—lig for Øinene, hvorledes den aarlig har tiltaget og skudt sig frem og tilbage.» Efter dette skal der i gammel tid, det vil sige længe før Foss skrev i 175O, været 6 gaarde i Mjelværdalen. Hans lViingaar(l, som var præst i Jostedalen fra 1725 til I73I; beretter 1igeledes: