Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/139

126 NoB1)RE BERGENHCS AMT. «Det er og et Sagn blandt Bønderne i Justedalen, at der i samme Dal, som nu er opfyldt med Snee fra det yderste til det øverste, har tilforn staaet 14 Røgstuer. Og at dette ikke er en Digt, sluttes rimelig deraf, at der i en Myr, som gaar hen til Bræen, sees en Gade eller en Stenbroe, som uden Tvivl har været en Kjørevei for daværende Bønder.» Antagelig ligger der noget til grund for dette sagn; denne fremrykning af Nigardsbræen ligger imidlertid efter Rekstad meget længere tilbage i tiden end den fremrykning, vi kjender i begyn- delsen af det attende aarhundrede. Dette sluttes deraf, at i matrikelen“ af 1667 fik Jostedalen sin skyld noget forøget, medens flere af de øvrige bygder i Sogn fik den nedsat. Lensregnskaberne for Sogn i det syttende aar- hundrede viser, at der ikke i dette tidsrum er gaarde forsvundne i Jostedalen. Bræerne har ikke ødelagt nogen gaard i det syt- tende aarhundrede, thi det vilde da have vist sig i disse regn- skaber og i Jostedalens matrikel. Den fremrykning af Nigardsbræen, hvortil sagnet knytter sig, har ikke efter dette fundet sted senere end i det sekstende aarhundrede Den store fremrykning, som fandt sted i 1742 ved bræerne i Jostedalen, omtales i «Kort Beskrivelse over Justedalen, fra I750» af 2lIatth-ia9 Foss (Thaa-rup: Magazin for Danmarks og Norges Beskrivelse b. 1I, pag. 1—44). Foss blev i 1742 sogne- præst i Jostedalen, eller paa den tid, da bræen rykkede vold- Somst frem. «I Aaret 1742 in Medio Augusti var K. M. Foged med Sorenskriveren der paa Stedet til Aftagsforretning paa de Jorder, som ere Iisbræen nær hosliggende og af den beskadigede. Da blev der maalet fra Bræen til første Huus, som stod nærmest derved, og befandtes da en Distance af hundrede Alne derimellem; men fra bemeldte Tid til Aarsdagen derefter l743 havde Iisbræen ei allene skudt sig frem de 1OO Alne i Længden, foruden umaa- delig i Breden, men endog borttaget Husene, omkastet dem, væltet dem for sig med en umaadelig Mængde af Jord, Gruus og store Stene fra Afgrunden og knuset dem i ganske smaa Stykker, som endnu er tilsyne, og Besidderen maatte med Hast forlade Gaard og Grund med Sine og Eiendele og søge sig Huus, hvor han kunde. Foruden at denne Gaard, som kaldtes Nigard, er med Ager og Eng i Grund ødelagt, har Ijsbræen nærmet sig i de paafølgende Aaringer til en anden Jord, kaldet Bjerkehougen, bort- taget dens Ager og Eng, saa de bare Huse staae tilbage, og altsaa er ubeboelig: i hvilken Henseende jeg ei har villet eller kunnet anføre disse Jorder, som total øde1agte, iblandt Milvirsdalens Gaarde.