Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/140

NATURLIG BEs1(AFFENHE1). 127 Man har ellers erfaret, hvorledes den fra 1748 er gaaet til- bage, men kun meget la-ngsom, dog saa1edes, at det kan kiende- Iigen mærkes.» I en beretning til Hans Strøm fra Hans Wiingaard, der i l725—173l havde været præst i Josteda1en, omtales ogsaa denne frem1—ykning, idet det heder, at bræen i en dal, kaldet Mielvedal har i en tid af 30 aar gaaet saa vidt frem, at den har borttaget 8I’Unden, som tilhørte en gaard, kaldet Nyegaard, hvorfor og 83mme gaard for nogle aar siden er bleven øde. Bohr fortæller, at «en 92 aar gammel kone, som først døde l8lO ifølge Jostedals ministerialbog, skal ofte have været i den gamle Nigaard, og dens forrige beboere forlode den først, efter hendes og fleres sigende, da bræen havde skudt huset paa skraa-. De byggede derefter den lille p1ads, Nigaard, hvor den nu staaer» (Om Iisbræerne i Justedalen og Lodalskaabe, pag. 6). Bohr beretter i 1820 om beliggenheden af den mægtige mo- 1—æne for Nigardsbræen: «Den mægtige vaaer foran Nigaardsbræen, ligefor Elvekrogen, viser endnu tydeligen, hvor langt den tilforn gik frem. Den 14de juli i aar var bræens nederste 1’a11dS af- stand fra vaaeren, i en ret 1inie fra bræens midte, l726 fod. De afragede sider paa fjeldene, Skarvenaasen imod nord og Kampen imod syd, tilkjendegive ogsaa dens forrige høide, der nu er over 2OO fod mindre.» Til Elvekroken skulde ifølge Bohr bræen under det store fremstød have udvidet sig 640 fod i længde og 448 fod i bredde. Saavel Berset som Elvekroken og Mjelvær fik nu sine skatter formindsket. I Bergens stiftsarkiv findes et par aftagsforretninger fra 1742, hvori bræernes fremrykning omtales. De er meddelte af arkiva1— H(:rmansen i P. .—1. Øyens Bidrag til vore bræegnes geo- grafi. Paa det ene sted er det vistnok Tverbræen i Krondalen, der har beSkadiget Berset. Det heder i forretningen af 21de august 1743: (—=Hernæst man begav sig ud skaden at efterse og befandt at fra gaardens huse 44O al. imellem 2de fjeld i et fjeldskaar ’l’ufteskaar kaldet — har af den vidtbegrebne Jøstedals brede eller Iisfjeld sig nedtrengt det hele Iisfjeld førende for sig en utrolig og ubeskrivelig mængde af store steene, dee1s som bierge store, hvilken 1isbreede kommer fra norden og viiser mod synden til et field, høie Nipen kaldet paa hinside elven. Denne forbemeldte Isbred forklarede de Dannemænd Ole Grev 64 aar gl. og Ole Bjercke mod 70 aa-r i deres ungdomsmind ikkun at have været paa dette sted i tufte skaaren øverst i den smaleste striibe i tuftskaaren øverst i fieldet, men trængte sig nu ned igjennem skaaren ned paa den slette mark mod elven,