Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/145

132 NOR1)HE B1::RG11:NHCS AMT. Paa Bøium, den bræen nærmest liggende gaard, siger man, at Bøjabræen siden l868 har gaaet meget tilbage. Raudalsbræen (Jostedalsbræens nordligste udløber) siges at have gaaet sterkt tilbage i løbet af de sidste 60 aar; thi for ca. Ö0 a-ar siden skulde den have gaaet tvers over dalen, over mod den anden dalside — nu gaar den knapt ned til bunden af dalen, og dens mægtighed er mindre. .f. R(’k-S’t(l(l har ladet indhugge mærker ved Bøjabræen og flere bræer, enten i fast berg eller i store stenblokke, forat man for fremtiden skal kunne se, om de har trukket sig tilbage eller gaaet frem. Fra disse mærker maaltes afstanden i en bestemt kompasretning, der i forveien var nøiagtig i11dsigtet. Man har gjort den erfaring, at bræerne gaar frem eller kan gaa frem med meget større hastighed end den, hvormed de træk- ker sig tilbage. Dette har vistnok sin grund i, at den tilbage- gaaende bevægelse er betinget a-f afsmeltninge11. Nedbørmængden, regn og sne, paa Jostedalsbræen naar op til 2 til 3 meter; is, svarende til en snemængde adskillig mindre end 2 til 3 meter, kan følgelig ikke smelte i løbet af et aar i disse høider, ellers vilde der ingen bræer være, thi disse har den opgave at føre den ikke smeltede is ned i da-lene. Men der er ogsaa en grændse for, hvad der kan smelte af is i disse dale, og der skal en betydelig afsmeltning til, forat en bræ, der faar tilførsel af is, skal trække sig hurtig tilbage. For bræernes tilbagegang er der sat en snever grændse i afsmelt11ingen, men en betydelig tilvækst af isen i bræens nedslagsdistrikt i forbindelse med en mindre afsmeltning end sædvanlig kan foraarsage en hurtig fremskyden af bræernes nedre ende, saaledes som tilfældet var i 1742—1743. OøU(’T’g(U2g(? over JOSf6’(Z(lZ8b’)’(P(’I’I. I de senere aar er J ostedals- bræen aarlig befaret af tur-ister, saa at man nu kan sige, at mangfoldige overgange er mulige. Man kan gaa op fra Fjærland, fra Veitestranden, fra Jostedalen og komme ned i Stryn, Loen, Olden, i Stardalen og i Lundedalen. Alle disse passager er mulige; i de senere aar er der opgaaet ruter efter selve jøklerne, hvilke veie imidlertid forud- sætter særegne kvalifikationer som tindebestiger, og ligesaa er der foretaget va-ndringer paa langs efter bræen, vandringer, der forud- sætter, at man overnatter paa bræen eller paa fjeld nær bræen i høiden. Jostedalsbræen og omgivelser ligger saaledes til, at veien mellem nabobygder som Olden og Jostedalen bliver usædvanlig lang, hvis man ikke tager over bræen. Afstanden fra de øverste gaarde i Jostedalen til de øverste gaarde i Olden er ikke mere end 25 til 3O km., men skal man reise fra Jostedalen og til Olden uden at bruge benene over bræen, saa har man først at kjøre 40 til 50 kilometer ned til Gaupne ved Sognefjonden, der- i